Terapi mod angst

Panikangst er karakteriseret ved, at man pludselig – som et lyn fra en klar himmel – bliver ramt af en intens angst, nærmest rædsel, samtidig med, at man får en række ubehagelige kropslige symptomer. Angstanfaldet er ofte kort og intenst.

Det er meget almindeligt, at ens tanker undervejs handler om at dø, eller man er bange for at miste kontrollen og blive sindssyg. De kropslige oplevelser ved panikangst udgøres især af vejrtræknings besvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed og underlige fornemmelser i lemmerne. Panikanfaldet kan pga. symptomer fra bryst/hjerte nemt forveksles med et hjerteanfald, hvorfor mange, i forbindelse med panikangst, vil kontakte læge eller skadestue, fordi de oplever symptomerne som livstruende.

I begyndelsen kommer anfaldene ved panikangst fuldstændigt uventet, men der er en tilbøjelighed til, at de efterhånden kommer i særlige situationer, som for eksempel, når man handler ind i supermarkeder eller færdes blandt mange mennesker. Det er også almindeligt, at anfaldene forbindes til de steder, hvor angsten er opstået. Begge dele fører til, at man forsøger at undgå de steder og situationer, man har erfaring med, der kan udløse et panikanfald. Mange mennesker med panikangst oplever, at anfaldene indskrænker deres bevægelsesfrihed.

Enkelt fobier knytter sig til helt bestemte ting og situationer. De mest almindelige ting/situationer, som man kan føle angst og ubehag ved, er: Edderkopper, fugle, mus, højder, torden, mørke, at flyve, lukkede rum, at gå på offentlige toiletter, tandlægebesøg, synet af blod eller sår, samt angst for at blive smittet af sygdom. De fleste kender til, at en eller flere af disse situationer kan fremkalde angst i en mild form, men diagnosen fobi bør kun bruges, når ens livsudfoldelse er betydelig indskrænket.

Generaliseret angst er kendetegnet ved en udtalt bekymringstendens. Generaliseret angst er ikke knyttet op på bestemte situationer, som det er tilfældet med enkelt fobier. Generaliseret angst er en mere vedvarende angst tilstand, som kommer til udtryk som en indre grundfølelse af ængstelse. Den angstramte har bekymringer i forhold til stort og småt. Tankegangen indeholder negative scenarier og bekymringer om f.eks. parforholdet, børnene, helbredet, mulige ulykker i fremtiden. Denne form for tankegang kaldes også ruminering. Man tygger på en måde drøv på sine tanker. De samme tankemønstre gentager sig igen og igen. I kølvandet på den bekymrende tankegang opstår indre uro, utryghed og anspændthed. Når bekymrings-tankerne tager overhånd, vil ens liv være væsentlig belastet.

De mest fremtrædende symptomer ved generaliseret angst er klager over vedvarende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken, svimmelhed, trykken i maven og søvnbesvær. Generaliseret angst optræder ofte sammen med depression. Den konstante “murrrende” anspændthed og uro i kroppen betyder, at det kan være svært at slappe af.

Mange forsøger at løse problemet ved at være konstant i aktivitet med arbejde og andre aktiviteter, dels for at undgå den ubehagelige følelse af uro i kroppen, dels for at blive så udmattet, at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre med symptomer på generaliseret angst drikker nogle genstande, når de kommer hjem fra arbejde for at “falde ned”, eller drikker inden de skal i seng for at kunne falde i søvn.

Nyere forskning og erfaring har vist, at kognitiv terapi og mindfulness er særligt effektiv overfor generaliseret angst.

Social fobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag, når man er sammen med andre. Man oplever sig som utilstrækkelig, tænker at man er forkert, skammer sig over at være nervøs og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Social angst eller social fobi handler helt centralt om angst for andres undersøgende blikke og den fordømmelse, som man antager følger i kølvandet på denne opmærksomhed.

De fysiske symptomer ved social fobi er typisk indre uro, rysten på hænderne, kvalme og rødmen, men også andre symptomer fra listen med generelle symptomer på angst kan være til stede. Det ubehag, som opleves i forbindelse med social angst, er mindre intenst end ved et panikanfald, men til gengæld kan det strække sig over flere timer eller endda dage.

Terapeutiske samtaler har en god virkning på alle tilstande af angst. Vi vil sammen undersøge, hvordan dine angst symptomer kommer til udtryk, hvor længe de har stået på, og hvilke negative påvirkninger angsten har for dig.

Vi vil også prøve at gå lidt bagom din angst og identificere forskellige årsager, der kan være til angsten. Hvilke udfordringer og belastninger står du aktuelt med eller har stået med? Er der noget i din livssituation, dine relationer, oplevelser fra opvæksten, der belaster dig? Så vidt muligt arbejder jeg helhedsorienteret, idet min erfaring har vist mig, at det er den bedste terapi mod angst.

Udover at de terapeutiske samtaler har en afdækkende karakter, vil mange mennesker med angst også opleve en lettelse ved blot at få tingene sagt højt, at blive mødt på en ikke-dømmende måde og få en oplevelse af, at der er ”håb forude”.

I forbindelse med angst tilstande vil tankerne næsten altid ”spille én et puds”. Ens tanker opleves som sandheden, men er det – i forbindelse med angst – som oftest ikke. Derfor vil psykoterapi mod angst også indebære, at man arbejder med at ændre og omstrukturere sine tanker, for at kroppen og følelserne kan falde til ro. Det er derfor, at kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi er så effektivt mod angst.

Når man bliver mere bevidst om sine tanker og tankemønstre, bliver det lettere at bryde de uhensigtsmæssige tanker og reaktioner, der gør, at angst udvikles. Du vil opdage, hvordan du gradvist opbygger ressourcer til at møde det, du er bange for. Din adfærd ændres – og du får din livskvalitet tilbage.

Kropsarbejde handler om at blive mere opmærksom på kroppen, og hvad der sker i kroppen. Kropsarbejde vil hjælpe dig til at komme mere ned i kroppen, samt hjælpe dig til bedre at kunne regulere og rumme dine følelser.

Under forløbet vil jeg lære dig mindfulnessøvelser og vejrtrækningsteknikker, der hjælper kroppen til at slappe af. Derudover vil mindfulnessøvelserne bidrage til at bryde dine negative tankemønstre, samt skabe mere afstand til dine angst tanker, så de ikke overvælder dig.

Gruppeterapi kan være et godt supplement til individuel terapi, når man er lider af angst. Du kan læse mere om mine forløb med gruppeterapi for mennesker ramt af stress, angst og depression her.

Et typisk behandlingsforløb mod angst vil som oftest strække sig over ca. 10 sessioner. Hver samtale varer en time. Nogle mennesker vil have behov for lidt færre samtaler – andre lidt flere. Det vil være helt individuelt, hvad man har behov for. Frekvensen af vores samtaler vil være et sted mellem 1 uge og 3 uger. I starten af et angst forløb, vil det være hensigtsmæssigt at mødes hyppigt. Senere i forløbet er det fint, er der går nogle uger i mellem, da du sandsynligvis vil få nogle opgaver og øvelser, som du skal arbejde med derhjemme.

Ved den første samtale kan du forvente, at vi skal bruge lidt tid på at lære hinanden at kende. Det er vigtigt, at vi får skabt et trygt rum, og at du føler dig tilpas sammen med mig. Vi vil arbejde med at afdække, hvordan din angst viser sig, og hvordan den påvirker dig i din hverdag. Derudover skal vi sammen finde ud af, hvad målet er for angstforløbet, og hvad du håber på at få ud af forløbet.

De efterfølgende sessioner vil vi dykke dybere ned i dine angstproblematikker og arbejde med mulige årsager, dine tankemønstre, og du vil lære øvelser og konkrete strategier mod din angst.

Jeg tilpasser min terapi mod angst til dine behov. Derfor vil et angstforløb hos mig være skræddersyet til lige netop at løse dine specifikke udfordringer.