Kom din stress til livs. Stress eller travlhed – hvad er hvad?

Stress kommer snigende. Mange overhører kroppens signaler, selvom kroppen tydeligt gør opmærksom på, at der er noget galt. Mange fortsætter samme livsstil og bliver ved, indtil de ikke kan mere og ender med at kollapse.

Stress er noget, vi taler rigtig meget om. Det er der en grund til, hvis du spørger mig. Vi hverken kan eller skal kalde al travlhed og pres for stress, men jeg mener, at vi lever i et samfund, hvor krav og forventninger til os, både de indre og ydre, generelt er meget høje – og at det påvirker os negativt.

Stress er en udfordring for vores trivsel. Stress er for mange danskere et altoverskyggende problem og opstår typisk, når man står overfor større udfordringer i arbejdslivet eller privatlivet. Generelt oplever mange, at det er svært at få arbejdsliv, familieliv, og fritidsliv til at hænge sammen.

Vi bliver ramt af stress, når der er ubalance mellem de krav, vi bliver mødt af – og de ressourcer, vi hver især har. Hvis man har udtalte symptomer på stress, er det nødvendigt at stoppe op. Det er nødvendigt at foretage ændringer i den livsstil, de vaner og de tankemønstre, der har ført til stress for at undgå, at stress fører til sygdom.

Vidste du, at 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag?
Vidste du, at 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag?
Er du en af dem eller på vej dertil…?

Er du i tvivl om, om du er ramt af stress?? Prøv min gratis stress test

Det største advarselstegn er søvnløshed

Det er vigtigt, at du kender de mest almindelige symptomer på stress, så du kan reagere i tide. Selvom advarselstegnene på stress er forskellige fra person til person, er der alligevel en række forskellige symptomer, du kan være opmærksom på. Det allervigtigste tegn på stress er søvnløshed. Andre symptomer er eksempelvis fysisk træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, tristhed, indre uro, angst, man kan have let til tårer eller have tankemylder.

Liste over de mest almindelige fysiske, psykiske og adfærdsmæsige stresssymptomer

Stress er en naturlig reaktion på krav og belastninger

Stress hænger ofte sammen med et højt tempo, men bestemt ikke altid. Så hvad er egentlig stress? Stress er en naturlig kropslig reaktion, der i årtusinder har hjulpet os til at overleve. Stress er kroppens og hjernens måde at reagere på i pressede situationer. Stress reaktionen er nødvendig og positiv for os, når den er af kortere varighed – også kaldet kortvarig stress. Den hjælper os til at klare den opgave eller udfordring, vi står overfor. Den hjælper os til at fokusere, holde hovedet koldt, samt giver os energi til at løse opgaven. Den kortvarige stress er ufarlig.

Den langvarige stress er skadelig. Den opstår, når man belastes igennem længere tid og samtidig ikke føler, at man evner at klare belastningen. Den skadelige stress kan både være arbejdsbetinget eller udløses af belastninger i privatlivet. Min erfaring er, at det ofte er en kombination. Mange har været presset på flere fronter på èn gang, inden de går ned med stress.

Ofte stillede spørgsmål:

HVAD UDLØSES STRESS I ARBEJDSLIVET AF?

Arbejdsbetinget stress kan udløses af et stort arbejdspres, dårligt psykisk arbejdsmiljø, mangel på indflydelse på arbejdspladsen, og/eller besvær med at prioritere og nå dagens opgaver.

HVAD UDLØSES STRESS I PRIVATLIVET AF?

Stress i privatlivet udløses i sær af tidspres, mange indre og ydre krav, bekymringer, ubehagelige oplevelser fra fortiden, uløste konflikter, skilsmisse, sygdom i familien, samt utilfredshed med sig selv.

DE VIGTIGE FORSKELLE PÅ UFARLIG OG FARLIG STRESS

Når man vil lære at forebygge stress, er det vigtigt at kunne skelne mellem kortvarig stress (den ufarlige) og langvarig stress (den farlige).

Den kortvarige stress er positiv og opstår for eksempel, når man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er oppe på dupperne, måske lidt anspændt, men føler i øvrigt fornøjelse med opgaven. Den kortvarige stress er ufarlig.

Den langvarige stress er en tilstand af vedvarende anspændthed, indre uro og ulyst. Mange oplever, at kroppen er i en form for alarmberedskab, og at lysten til at gøre de ting, man plejer at kunne lide, er væk. Mange lider af søvnløshed. Andre symptomer er eksempelvis fysisk træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, tristhed, angst, man kan have let til tårer eller have tankemylder.

Andre almindelige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stress symptomer

Ved langvarig stress er der ikke balance mellem de udfordringer, man står overfor, og ens muligheder for at håndtere udfordringerne. Langvarig stress vil efterhånden slide på krop og psyke, så man præsterer og fungerer dårligere end ellers. Den langvarige stress skader helbredet og kan føre til udbrændthed og/eller alvorlig sygdom. Udbrændthed er en tilstand af udmattelse, der kan minde om depression. Det kan tage lang tid at komme sig igen.

Bliv inspireret af mine blogindlæg, der handler om stress:

Psykoterapi
Udtalelse fra klient

Psykoterapi

Merete Bjerrum

Mine besøg hos dig har været af ufattelig stor betydning for, at jeg kunne tage af sted til USA med ro nok i sindet til, at rejsen kunne give mig det afgørende skub i retning af et nyt perspektiv på livet. Og selvom jeg har det rigtig godt nu, er jeg også klar over, at den udviklingsproces, der for mit vedkommende begyndte i forsommeren, da jeg gik ned med stress, langt fra er slut endnu. Men hvor jeg for et par måneder siden nærmest ikke kunne overskue noget som helst omkring mig, har jeg nu endelig fundet en ro, som får mig til at se på hele situationen som en personlig udviklingsrejse, som det er værd at nyde og og suge til sig og lære en masse af.
Som jeg har det nu, føler jeg ikke behov for at komme på besøg hos dig igen foreløbig – men jeg er ubeskriveligt glad for den hjælp, du har givet mig over de seneste par måneder. Uden de øjenåbnere jeg har fået med fra mine samtaler hos dig, havde jeg sandsynligvis ikke haft det nær så godt, som jeg har det i dag – det er jeg helt, helt overbevist om!
Hvis der kommer en dag, hvor livet igen gør for ondt til, at jeg selv kan finde ud af at tackle det, så kan du trygt regne med, at jeg kontakter dig igen. Men nu og her vil jeg gerne sige dig TUSIND TAK for denne gang!


5 / 5 stjerner