Familieopstilling – vejen til fredfyldte relationer og fred i dit indre

Vidste du, at hændelser og traumer i din familiehistorie – både i din opvækstfamilie, men også i generationer længere tilbage – påvirker dig og kan komme til udtryk i dit voksenliv som f.eks. manglende selvværd, ensomhed, vrede eller stress? Måske har du nogle reaktioner, mønstre eller livstemaer, som du allerede ER opmærksom på, men som alligevel har en uforståelig og uforklarlig magt over dig. Hvad har DU overtaget fra familiesystemet?

Familieopstilling – også kaldet systemisk opstilling – kan noget helt særligt. Familieopstilling er en kraftfuld metode til at arbejde med personlig og spirituel udvikling. Med familieopstilling er det muligt at komme til bunds i problematikker, som det kan være svært at komme til bunds i på anden vis.

Du synes sikkert, at det lyder underligt, at vores families skæbne tilbage i tiden, kan have indflydelse på os her og nu. Ikke desto mindre viser det sig gang på gang at have betydning.

Dårlig kontakt mellem familiemedlemmer i tidligere generationer, traumer og mange andre hændelser sætter sig som mønstre og reaktioner i familien og “overføres” på ubevidste planer til de efterfølgende generationer – altså til dig og mig. De fleste af os bærer rundt på upassende mønstre, vi helst var foruden. Gamle, irriterende, magtfulde, mønstre, som jævnligt stikker snuden frem og gør os kede af det, ægrer os eller giver os en følelse af ikke at slå til eller en følelse af ikke at være kommet videre.

Vores uhensigtsmæssige mønstre kan med andre ord både være opstået i vores eget biologiske liv, men kan altså også have rødder længere tilbage i slægten og familiehistorien. Det unikke ved opstillingsmetoden er, at den kan indfange flere af niveauerne på en gang og forløse hele vejen rundt. Når årsager og ubevidste kræfter afdækkes i opstillingen, mister mønsteret sin magt.

Er du klar til at give slip på “automatikken”?

Hvad denne fantastiske metode kan gøre for dig:

  • åbne op for en ny forståelse af dig selv og din personlighed
  • kaste lys på skjulte dynamikker i dit indre og transformere på dybe planer
  • hjælpe dig med at GIVE SLIP – på de mønstre, der begrænser dig aller mest
  • åbne op til nye muligheder, skjulte talenter og potentialer
  • sætte dig i stand til at handle og beslutte på nye måder
  • forbedre din relation til en forælder, søskende eller arbejdskollega
  • åbne op for kærlighedens flow – således at kærligheden kan flyde mere frit i dig selv og i forhold til dem, du holder af
  • sætte dig fri til at gå nye veje i livet og arbejde aktivt henimod det liv, du drømmer om
  • sætte dig fri til at være dig selv

 

Med familieopstilling kan du frigøre dig fra ubevidste mønstre og tage fat ved de eksistentielle rødder.

Hvad siger vores kursister?

Tak for et fantastisk kursus, Hanne og Thobias. Efter kurset havde jeg det endnu engang som om min krop havde givet slip på en masse gamle og ubearbejdede følelser. Samtidig synes jeg, at det er fantastisk så meget indsigt opstillingerne giver i de mønstre, der har påvirket mit liv.  Ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, men jeg føler, at opstillingerne forandrer noget og sætter gang i en udvikling på et meget dybt plan i mig. Jeg er så taknemmelig for jeres arbejde og for den meget kærlige og varme atmosfære, der er på jeres kurser.
Kvindelig kursist – april 2016

Jeg er kommet i kontakt med nogle dybe lag i mig selv og har forbundet mig med min handlekraft på en helt anden måde end tidligere. Hvor er det dejligt at læse jeres mails med tilsvarende oplevelser, som fylder mig med dyb taknemmelighed, hvor jeg bliver rørt til tårer. Jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen.
Kvindelig psykolog – november 2015

 

Læs endnu mere om, hvad vores kursister siger om kurset og deres personlige udbytte

Slip dig selv fri – fra dine gamle mønstres tyranni

Mange mennesker kender til, at de føler sig fastlåste i nogle bestemte måder at reagere på i bestemte sammenhænge – et automatisk mønster styrer dem. Måske oplever du, at trods årelang terapi, tager “automatikken” stadig over. Uanset om du har arbejdet kort eller lang tid med dit mønster, er familieopstilling meget anvendelig til at bryde det.

Vi har både mønstre, der støtter os og mønstre, der er ødelæggende for os. De mønstre, jeg taler om her, er dem, der er negative for os. Mønstre der forhindrer os i at være dem, vi er. Mønstre der ødelægger nogle muligheder for os. Mønstre, der gør, at vi opfører os på måder, som vi fortryder.

Stive normer og væremåder i en familie forhindrer de enkelte familiemedlemmer i at udvikle sig naturligt og forhindrer kærligheden i at strømme frit. Under en familieopstilling får du øje på, hvor du på et ubevidst plan har ”overtaget” noget fra dit familiesystem. Hvor nogle følelser og reaktionsmønstre er gået i arv. Du opdager, hvor der er opstået forviklinger i relationerne – og hvordan disse forviklinger “lever” inde i dig. Når du frigør dig fra disse prægninger fra familiesystemet – de prægninger, der ikke gør noget godt for dig – vil det blive langt lettere for dig at være i ordentlig kontakt med dig selv, din essentielle natur og andre mennesker. Familieopstilling bryder uforståelige mønstre og skaber dybe, vedvarende forandringer i menneskers liv.

Når man arbejder med opstillingsmetoden, er det nogle meget tankevækkende sammenhænge, der viser sig i forhold til, hvordan børn påvirkes og skades af ubalancer i familien, samt hvordan familiehistorien kan have indflydelse på vores personlige udfordringer.

Du kan her læse mere uddybende om, hvordan opvæksten, samt begivenheder og traumer i vores families historie påvirker os i vores voksenliv.

Bryd de gamle mønstre i familien – så kærligheden og glæden igen kan flyde frit

Familieopstilling healer på sjælsplan og har ofte en dyb, positiv og forandrende virkning. Det personlige udbytte efter en familieopstillingsproces er stort.

Familieopstilling er desuden med til at åbne vores hjerter og øge vores evne til medfølelse. Den hjælper os til at have en ikke-dømmende indstilling til os selv og andre mennesker.

Det er meget svært med ord at beskrive hvad familieopstilling er. Familieopstilling skal erfares og opleves.

Ofte stillede spørgsmål:

EKSEMPLER PÅ TEMAER, DU KAN ARBEJDE MED

Du kan tage udgangspunkt i så forskellige mønstre/temaer som ensomhed, sorg, vrede, stress, angst, tristhed, mindreværd, misbrug og afhængighed, fysisk sygdom og traumatiske oplevelser. Herudover er familieopstilling et oplagt valg, hvis du vil arbejde med relationer. F.eks. kan du arbejde med din opvækstfamilie eller den familie, du har skabt som voksen. Eller med besværlige relationer på din arbejdsplads.

Hvis du bokser med en af ovennævnte problematikker, vil familieopstilling være oplagt. Det er blot nogle eksempler på, hvad familieopstilling kan bruges til. Faktisk har jeg endnu ikke oplevet, at der er begrænsninger i forhold til opstillinger. Ring til mig, hvis du er i tvivl om familieopstilling passer til dig og dine udfordringer.

KAN MAN KUN ARBEJDE MED SIN FAMILIE?

Nej, slet ikke. En opstillingsproces behøver på ingen måde at handle om familien. Du kan arbejde med lige præcis det, du har brug for.

Når man laver opstillinger arbejder man systemisk, dvs. man undersøger og afdækker skjulte mønstre i systemer. Et system kan bl.a. være familien, men lige så vel være en organisation, en relation eller ens eget indre ubevidste.

På en måde er ordet familieopstilling misvisende, fordi man kan komme til at tro, at man kun kan arbejde med sin familie med denne metode. Betegnelsen systemisk opstilling er i virkeligheden mere dækkende, fordi det antyder, at man med metoden undersøger helheden og de systemiske kræfter, der kan være på spil, i forhold til et problem.

HVORDAN FOREGÅR FAMILIEOPSTIILING/SYSTEMISK OPSTILLING EGENTLIG?

Man kan lave familieopstilling både med enkeltpersoner og i grupper. Når man arbejder individuelt med familieopstilling foregår det over en eller flere sessioner. Via figurer, gulvankre og visualisering undersøges familiens indbyrdes relationer, mønstre og forviklinger, og der søges mod nye løsninger.

Når familieopstilling udføres i en gruppe, foregår det på et weekendkursus. Kursisterne får i løbet af weekenden deres proces på. Det foregår på den måde, at man blandt de øvrige deltagere udvælger repræsentanter for en selv, for familien og/eller det tema, som man ønsker at arbejde med. Man opstiller herefter repræsentanterne på en måde, der svarer til temaet.

I starten af processen sidder man som klient og kigger på. Det er for de fleste meget rørende og afklarende at være tilskuer til egen proces, når den via de andre kursister udspiller sig lige for øjnene af én. På denne måde bliver ens indre liv og dynamikker mere tydelige og synlige. Det indre billede af familien, som man bærer rundt på i sit indre, bliver bragt til live via repræsentanterne – som en slags levende stamtræ. I slutningen af processen kommer man selv ind i opstillingen og mærker, hvordan forandringerne påvirker én. De nye indsigter skaber mulighed for i processen at tage nye skridt, der kan skabe ligevægt og balance både i en selv og i familiesystemet fremadrettet.

HVAD ER ORGANISATIONSOPSTILLING?

I stedet for at arbejde med sin familie eller et personligt tema, kan man også vælge at arbejde med en organisation/ens arbejdsplads. Dette kaldes organisationsopstilling eller organisationskonstellation. Organisationsopstilling har samme udspring og form som familieopstilling. I organisationsopstilling handler det blot om de problematikker, som forhindrer en organisation i at fungere optimalt, samt den enkelte medarbejders position og velbefindende i organisationen.

Der er i den forbindelse 8 systemiske principper eller lovmæssigheder, som gælder for en optimal fungerende organisation. Her hos min samarbejdspartner, Thobias Laustsen kan du læse mere om organisationsopstilling.