Kender du til temaet: Har jeg ret til at være, den jeg er?
Rigtig mange mennesker slider med det tema, man kunne kalde: Retten til at være, den man er. Det påvirker selvværdet og ens sikkerhed i verden, hvis man er tvivl om, om man er god nok og okay, som man er. Og hvis man grundlæggende er i tvivl om, om man er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan man er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved sig selv og sige til og fra. Dette blogindlæg handler om, hvordan man via familieopstilling kan finde ro med at være den man er og finde sin plads i livet.
På vores kurser i familieopstilling siger jeg ofte, at familieopstilling ikke kan fattes med hovedet. Man er på en måde nødt til at prøve metoden på egen krop og dermed erfare indefra, hvad det er denne metode kan. På trods af dette vil jeg i dette blogindlæg vove pelsen og kaste mig ud i at forklare, hvilke dybe processer, som opstillingsarbejdet kan sætte i gang.
Jeg skriver ofte i mine nyhedsbreve, at man ved hjælp af familieopstilling kan fange “nogle dybder, nogle helheder, nogle ubevidste kræfter”, som ellers kan være svære at få fat på.
Og hvad er det så egentlig, at jeg mener med det? Jeg vil prøve at besvare spørgsmålet udfra en konkret case fra et af vores weekendkurser – og ud fra temaet: Retten til at være, den man er.
En mandlig kursist på et af vores weekendkurser oplevede at have svært ved at finde sin plads i livet. I sit stille sind stillede han sig selv spørgsmålene: Har jeg ret til at være her? Har jeg ret til at være den, jeg er?
Jeg tror, de fleste mennesker kender til spørgsmål af denne slags. Jeg gør i hvert fald. Og hele gruppen af vores kursister kunne nikke genkendende til denne form for indre tvivl.
Tilbage til vores mandlige kursist. For ham betød denne dybe indre tvivl, at han i sit hverdags liv havde svært ved
– at stå ved sig selv
– at turde at være sig selv
– at sige fra
– at mærke sin styrke
Den indre tvivl kom til udtryk både i hans arbejdsliv og i et nu bristet parforhold. Han ønskede at være i et parforhold, men var usikker på, om han kunne knytte sig til en kvinde igen.
Han oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi han i sit indre følte, at han altid skulle bevise sit værd, bevise at han var god nok, som han var.
Hans mål med at melde sig til en familieopstillings weekend var at finde sin plads, at finde fred indeni og slippe for at være på overarbejde det meste af tiden.
I familieopstilling er vi nysgerrige efter at finde årsagen eller årsagerne til, at sådan en dynamik lever i ens indre. Hvad er der sket i hans historie? Vi kigger både efter, hvad der er sket i hans eget biologiske liv, men også hvad der er sket i hans familiehistorie. I denne mands historie viste der sig at være 2 begivenheder, som havde særlig betydning for hans problem.
Den ene begivenhed: I opstillingen kommer det frem, at hans mormor forsøgte at abortere hans mor. Mormoren havde mange børn, var svækket og havde ikke overskuddet til endnu et barn. Hans egen mor har været ikke-ønsket fra starten af hendes undfangelse. Dybt i hendes indre sidder denne erfaring.
Forestil jer det lige: At vokse op med en dyb konklusion og erfaring om ikke at være ønsket. Det kommer til at leve indeni en som en oplevelse af ikke at være værd at elske, ikke at være god nok som man er, ikke at have ret til at eksistere, en dyb ulykkelighed over at være til besvær osv.
Denne oplevelse og undertone af ikke at være velkommen og ikke at gøre det godt nok er gået videre fra mor til søn (vores kursist). Den oprindelige begivenhed hører til i morens liv. Reaktionen er gået videre til hendes søn.
Den anden begivenhed, som havde stor indflydelse på vores kursists problem, hører til i hans eget biologiske liv. Før han blev født, mistede hans egne forældre deres 3-årige datter. Vores kursist har derfor aldrig kendt sin storesøster. Forældrene forsøgte at bearbejde den tunge sorg, så godt de kunne. Han blev født et par år efter, at forældrene mistede deres datter.
Vores mandlige kursist var rent faktisk et ønskebarn, og forældrene var kærlige forældre, der gjorde deres bedste. Men sorgen lå i deres celler. På et ubevidst plan var de bange for at miste igen og havde svært ved at knytte sig helt til deres søn. I vores kursist har dette sat sig som en opfattelse af ikke at være værd at elske, samt en opfattelse af at skulle være som den døde (en pige) for at blive elsket.
Vores kursist har igennem livet haft lettere ved at udtrykke sine mere kvindelige og bløde sider på bekostning af hans maskuline kvaliteter, som har levet i skyggen. Pludselig giver dette også mening for ham.
Kan du se det? Vi er tilbage til det samme tema som før: Har jeg ret til at være den jeg er?
For denne mand er der altså ikke kun én årsag til at han dybt i sit indre er i tvivl om, om han er god nok. Han har fået dobbelt dosis. Tvivlen lever i ham på trods af, at han har haft en god og tryg opvækst.
Det er her, hvor familieopstilling kan noget særligt, fordi metoden kan få fat i flere dynamikker på en gang.
Den omtalte opstilling slutter af med, at vores kursist har en dyb følelse indeni af at være god nok, som han er. Ikke som en tanke, men som en indre følelse og erfaring. Måske for første gang i hans liv.
Man kan arbejde med familieopstillings-metoden både i gruppe og individuel terapi.
