Blog

Familieopstilling er vejen mod bedre relationer

Har du knas i forholdet til en af dine forældre, en søn/datter eller en kollega? Reagerer du på måder, du er flov og ulykkelig over?

Du kender dybest set godt sandheden. Vi kan kun ændre os selv – men du glemmer det. Du forsøger nemlig igen og igen at ændre manden, konen, børnene, forældrene eller hvem det nu kan være, du er godt irriteret på. Du skælder ud, kritiserer, argumenterer, peger fingre, nedgør, kræver – “du kan da nok forstå, at du er helt galt på den…..”, siger du med alle dine ord. Eller du bliver sur, trækker dig, ignorerer, holder din kærlighed tilbage – så må DE da forstå…, tænker du. Måske er du typen, der forholder dig mere passivt, fordi du bare gerne vil bevare husfreden og synes konflikter er ubehagelige.

Uanset hvilken strategi, der er din, kritiserer du sikkert dig selv – måske voldsomt – for din måde at reagere på. Du føler skyld og bruger oceaner af tid på at overveje, hvad du kan gøre i stedet. Der er ikke rigtig noget af det, der hjælper – så indimellem bliver du sandsynligvis også overmanet af opgivelse og afmagt.

Familieopstilling er det oplagte valg, hvis du vil arbejde med dine relationer

Jeg kan trøste dig med, at hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er du helt normal. Vores kraftigste reaktioner kommer oftest i samspil med dem, vi elsker mest. Når vi reagerer uhensigtsmæssigt handler det som oftest om, at vores dybere behov for tryghed, omsorg, respekt, anerkendelse og kærlighed ikke er opfyldt. Vi længes efter noget andet i vores relationer, som kan være svært at sætte ord på – måske endda også svært at mærke.

Familieopstilling kan hjælpe dig med at komme i kontakt med dine dybe længsler, værdier og behov – og lige så vigtigt – at respektere andres. Herefter kan du begynde at udtrykke mere klart, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ikke bryder dig om.

Vores dybere kontakt til os selv – eller mangel på samme – har ofte rod i vores familiehistorie.

Familieopstillings metoden frigør dig fra de ubevidste prægninger, du har med dig fra dit familiesystem. Det er en meget effektiv og healende måde at arbejde med dig selv på.

  • Du får mulighed for at forbedre dine relationer til dem, du elsker
  • Du slipper for de evindelige konflikter og skænderier
  • Du opdager, hvordan du kan mærke dig selv og dine behov på nye niveauer
  • Du begynder at kunne give udtryk for, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du er utilfreds med – på en respektfuld måde
  • Du forstår på et dybere niveau, at vi alle er forskellige og har lyst til at lytte til og komme din partner, børn, forældre, kollega i møde på en ny måde
  • Du vil komme til at opleve, at når DU ændrer dig, begynder dine omgivelser at reagere anderledes på dig – de ændrer sig på finurlig vis også
  • Du åbner op for kærlighedens flow – således at kærligheden kan flyde mere frit i dig selv og i forhold til dem, du holder af.

Du kan arbejde med familieopstillings-metoden både på et weekendkursus og i individuel terapi.

  • Læs om opvækst og betydningen af familiehistorien: Klik her
  • Få meget mere information om denne spændende metode, vores weekendkurser og tidligere kursisters oplevelser via linket: Familieopstilling

Hvis du vil vide mere om, hvad familieopstilling/systemisk opstilling kan gøre for dig, så ring til Hanne på tlf. 41617079