Indenfor familieopstilling siger man, at vi er essensen af vores forældre og deres familiesystem. Man siger, at vores forældre “bor” indeni os. Og hvad menes nu med det?
Helt konkret betyder det, at vi i stor stil er blevet til dem, vi er, gennem den familie, vi er vokset op i. Vi bliver selvfølgelig også påvirket af ting udenfor familien, MEN vi har uden tvivl fået en masse ind med “modermælken” – også på ubevidste planer.