Referencer – mindfulness kursus

April 2016 – Marianne
Jeg har fundet ro og genvundet glæden ved livet!! Jeg er blevet meget opmærksom på, at egne tanker – både de gode og de dårlige – i høj grad skaber ens virkelighed. Mine sanser er blevet skærpet – jeg ser, hører, føler og oplever meget mere nu. Jeg har haft utrolig stor glæde af lydfilerne. Hannes meget behagelige og rolige stemme virker i den grad afstressende og beroligende.

April 2016 – Gitte
Jeg synes, jeg har fået rigtig meget med fra en undervisning, som egentlig tidsmæssigt har været kort (8 x 2½ time), og jeg mener, at brugsværdien er stor for mig efter dette relative “korte forløb”. Stor “cadeau” til Hanne. Det er rigtig gode øvelser, vi har lært. Øvelser, som er enkle at praktisere i hverdagen. Det har været dejligt at lære at være mere “mindful”, at mærke og være i nuet med de følelser, der nu en gang er.

April 2016 – Anette Vindt, ingeniør
Mindfulness-kurset har for mig været et fast holdepunkt i en svær tid. Det har betydet, at jeg har kunnet holde fast i mig selv efter, at min mor var gået bort. Mindfulness-øvelserne har givet mig ro, og jeg har undgået stress og depression, som jeg tidligere har været ramt af.
Hanne er en glimrende formidler med meget nærvær og med en solid faglig viden. Noget af det bedste har været den vifte af muligheder, vi er blevet præsenteret for, så vi hver især har kunnet vælge, hvad der passede til os. Og så har det været rigtig fint, at der har været masser af praktisk træning. Jeg kan klart anbefale kurset til andre.

April 2016 – Lars Heide
I løbet af kurset har jeg fået gode værktøjer og er blevet langt bedre til at håndtere stress og lytte til mig selv. Det har været rigtig fint og givende at mødes hver mandag og lave øvelser sammen med de andre i gruppen, samt lave erfarings udveksling. Hanne er en dejlig, rolig, behagelig og empatisk formidler. Vi har fået rigtig mange gode råd og værktøjer med undervejs i forhold til det at udøve mindfulness. Hanne har indtalt nogle gode lydfiler, som jeg har benyttet næsten dagligt. Jeg kan helt klart anbefale forløbet.

April 2016 – Malene Møller – Andersen
Jeg har fået nogle rigtig gode redskaber til at få indre ro og til at komme stress i forkøbet. Og så har formidlingen været virkelig god. Hanne har “serveret” stoffet på en spændende og behagelig måde.

April 2016 – Camilla, kommunikationsmedarbejder
Jeg har her 8 uger efter, at forløbet startede fået integreret mindfulness i min hverdag. Mindfulness øvelserne er praktiske og har været nemme at omsætte. Det vigtigste, jeg har fået ud af forløbet, er, at mine følelser ikke “stikker af med mig” mere, heller ikke mine stress-følelser. Jeg er desuden blevet langt bedre til at anerkende mine egne reaktioner og finde fred med dem. Jeg vil klart anbefale forløbet til andre.

April 2016 – Karen
Mindfulness forløbet har betydet, at jeg har fået bedre styr på tankerne og min indre uro. Jeg kan i dag hvile mere i mig selv. Jeg har nydt Hannes rolige stemme, når hun har guidet os gennem øvelserne. Jeg har allerede anbefalet kurset til andre.

April 2016 – kvindelig kursist
Et rigtig godt forløb, hvor jeg har fået en større indre ro og lært at tænke mere “mindfuldt”. Jeg fik især meget ud af oplægget omkring stress og stresssymptomer. Hanne har til hver time været super professionel i sin formidling og med stort engagement i os deltagere. Jeg er rigtig glad for at have lært at meditere, samt lært om teorien bag.

April 2016 – Ulla
Jeg har især været glad for den mindfulde yoga. Og så har det været rigtig fint, at få større indsigt i emnet. Hanne har tid og ro til kursisterne, hvilket er godt og vigtigt.

December 2015 – Trine Peterson, arbejdsmiljøkoordinator OUH
Kære Hanne
Tak for, at du har inviteret mig ind i en ny og spændende verden (mindfulness og meditation).
Tak for, at du har delt din store viden med mig – du er meget faglig kompetent.
Tak for din personlighed og din evne til at skabe et trygt og fortroligt rum.
Tak for, at du har hjulpet mig til at tænke anderledes om andre og om mig selv.
Jeg har mødt noget i dig, som gør mig tryg, og som jeg tænker kan bruges, hvis jeg i mit privatliv får brug for støtte, hjælp, sparring eller rådgivning.

December 2015 – Jutta Sørensen
Mindfulness-kurset har været et rigtig godt supplement til det, jeg i forvejen beskæftiger mig med. Den har givet mig nogle gode redskaber til at blive nærværende, mere rolig og fokuseret, men det har også skærpet min opmærksomhed på alle de mere eller mindre ubevidste tanker og reaktionsmønstre, som hele tiden påvirker, hvordan jeg har det. Det er en øvelsesproces at få implementeret øvelserne i hverdagen, og det er der min udfordring ligger nu, men kurset har også vist mig, hvor meget jeg kan gøre uden, at jeg behøver sætte mig ned for at meditere, bare ved at stoppe op og f.eks. lave pusterumsøvelse eller gå med opmærksomhed, mens jeg alligevel er ude at gå. Lydfilerne, som vi har fået, er en god hjælp til at holde fokus, og kursusmanualen giver et godt indblik i emnet. Jeg er meget glad for at have været med.

December 2015 – Lotte Assoignon, marketings-koordinator
Mindfulness kurset har helt klart hjulpet mig til at få styr på mange tanker, der har “bombarderet” min hjerne på alle mulige tidspunkter. Jeg er blevet mere rolig indeni og oplever, at jeg langsomt er ved at lære at få sagt fra, når der er behov for det. Og de gange, hvor det indtil nu er lykkes at sige fra, er det foregået uden, at det har føltes svært eller “farligt”. Jeg har erfaret, hvordan jeg via mit åndedræt kan få mine tanker til at falde til ro. Generelt føler jeg mig her efter kun 7 uger mere rolig og afbalanceret. Kurset har været meget fint afstemt i forhold til teori og øvelser. Jeg kan klart anbefale kurset til andre og oplever det meget forebyggende i forbindelse med stress.

December 2015 – Iben Kruse Bertelsen, indkøber
Jeg har fået rigtig meget ud af at være med på Hannes mindfulness kursus og kan varmt anbefale det. Det vigtigste er, at jeg er blevet mere bevidst om mig selv og har lært mig selv bedre at kende. Jeg er i dag i stand til at slappe af i krop og sind ved at have fokus på vejrtrækningen. Jeg føler mig godt rustet og helt tryg ved snart at skulle fortsætte min mindfulness træning på egen hånd.

December 2015 – Lulu
Det vigtigste for mig i forbindelse med Hannes mindfulness kursus er, at jeg er blevet langt bedre til at slippe negative tanker om mig selv og være mere i nuet. Og i forhold til mine børn oplever jeg en stigende evne til at være nærværende med dem 100%. Det er fantastisk. Jeg har allerede anbefalet kurset til andre!

December 2015 – Patricia, studerende
Da jeg meldte mig til kurset var det bl.a. som led i at få en større forståelse for mig selv og sammenhængen mellem mine tanker og følelser. Det har kurset til fulde levet op til, og jeg har fået redskaber, så jeg kan fortsætte denne udvikling på egen hånd. Derudover har jeg fået en større grad af tilstedevær i min dagligdag. Jeg kan klart anbefale forløbet til andre!

December 2015 – Marianne
På Hannes kursus har jeg lært at bruge mindfulness som et redskab, der kan hjælpe mig til at slappe bedre af, være mere fokuseret og nærværende, samt være opmærksom på, hvordan kroppen har det. Det bedste ved kurset har været, at vi har været trygge ved Hanne og hinanden på holdet. Vi har kunnet følge med i vores eget tempo og med de forskellige forudsætninger, vi hver især havde. Formidlingen af teorien har været rigtig god, og jeg har brugt lydfilerne flittigt. Jeg kan kun anbefale forløbet til andre, der gerne vil lære mindfulness.

December 2015 – Anne-Kirsten 
Jeg havde inden kurset læst en del om mindfulness og forsøgt at praktisere det – uden held. Jeg blev klar over, at jeg havde brug for en guidning og introduktion til forståelsen for mindfulness.
Gennem kurset ved Center for Livskunst ved Hanne Pedersen har jeg fået en dybere forståelse samt en god instruktion til, hvad mindfulness er, og hvordan det kan praktiseres i hverdagen. Kurset har været godt beskrevet i det udleverede materiale. Lydfilerne er gode til at holde mig fast i de enkelte øvelser.
Jeg holder især meget af tilstedeværelses-øvelsen, pusterummet, gå-løbe meditation og ikke mindst mindful yoga. Jeg føler, at jeg er i stand til at stoppe mine tanker og ikke give dem unødig energi, men få dem vendt. Min udfordring bliver at få det ordentlig integreret i min hverdag, for når jeg praktiserer mindfulness, mærker jeg en forskel, som f.eks. ved  løbe-meditation.
Tak for gode og nærværende kursusdage.

Marts 2014 – Læge
Kurset om mindfulness på Center for Livskunst er en god introduktion og en saltvands indsprøjtning til at genoptage mindfulness metoden med både praktiske øvelser og undervisning. Der er referencer til international anderkendt litteratur om emnet og information om og øvelser i støtte discipliner til teknikken, som man selv kan udforske nærmere. Undervisningen foregår i en uformel og hyggelig atmosfære med god mulighed for at stille spørgsmål og bærer præg af Hannes store erfaring med området og med arbejdet med mennesker.

Marts 2013 – Karin Schultz
Jeg har været super glad for at deltage i Hannes meditionskursus – et forløb med introduktion til flere spændende arbejdsredskaber og teknikker, som jeg har taget til mig, og som allerede har styrket min jordforbindelse mærkbart. Og så har Hanne en så fantastisk mild og rolig udstråling, at man næsten ikke kan andet end at være mindful i hendes selskab 🙂 Jeg glæder mig allerede til opfølgningen og til at blive yderligere inspireret.

Marts 2013 – Kim Priskorn
Meditation havde jeg jo prøvet før, så det var ikke spor fremmed for mig. Men var lidt mere spændt på yogaen, som jeg blev forbavset positivt overvældet over, og blev derfor hurtigt dus med det. Da kurset var en kombination af meditation og yoga, følte jeg hurtigt en fredsfuld fornemmelse af tilfredshed brede sig i min krop. Hvilket medførte, at jeg var en helt andet menneske med ny energi, der tog hjem om aftenen. Jeg er i dag blevet så betaget af at meditere og lave yoga øvelser, at det er blevet en del af mit daglige skema. Det er forretten til min morgenmad. 😉

Så til dem der ikke har prøvet det før. Gør jer selv den tjeneste at prøve det. Det er man hverken for ung eller gammel til.
Tusind tak for nogle dejlige timer.

Hilsen Kim

Marts 2013 – Signe
Kurset gav et rigtigt godt indblik i forskellige meditations-, åndedræts- og kropsøvelser, og det gav et rigtigt godt overblik og introduktion til det hele. Der var en rigtig god stemning på holdet, og jeg glædede mig altid meget til at komme, slappe af og gøre noget godt for mig selv. Det gav mig mod på at få startet op med meditation og især yogaøvelserne, finde ud af, hvad der passer til mig, og samtidig få støtte fra holdet.

Jeg håber, jeg kan komme til de opfølgende meditationsaftener 🙂

VH Signe

Marts 2013 – Dorthe Højgaard
I mit kursus forløb synes jeg, jeg har fået en del ud af det. Som jeg har sagt tidligere, ville jeg ønske jeg kunne finde mere tid i min hverdag til at dyrke yoga og meditation. Men jeg har en positiv oplevelse fra dine kurser, synes jeg har fået mere overskud i min travle hverdag og har fra arbejdskollegaer fået at vide, at de synes, jeg er mere glad. Ved ikke, om det har noget at gøre med, jeg har lavet dine øvelser. Men det tror jeg selv på ihvertfald. Så hvis jeg fremafrettet kan få det passet ind i min travle hverdag, kan det kun blive endnu bedre. Kan mærke hvis jeg har haft rigtig travlt, og jeg så går ind og laver yoga og mediterer, finder jeg heldigvis en dejlig ro, så jeg falder ned igen. Det var også oplevelsen, når jeg kom ind til dig, kunne sagtens mærke forskel på fra jeg kom, til jeg gik.

Dorthes nøgleord i forhold til udbytte:
Overskud i min hverdag
Glæde ved hverdagen og ved at gå på arbejde
Mere positivitet
Ro