Latterens virkninger
Latter er kroppens eget medicin – en del af vores selvhelbredende kræfter. Undersøgelser har vist, at latter har adskillige helbredsmæssige virkninger. Regelmæssig latter indvirker således både på vores fysiske tilstand og vores psykiske velvære.
I forhold til kroppen fungerer latter som ”indre jogging” med stimulerende effekt på åndedrætssystemet, hjerte/kredsløb, muskulatur og hormonproduktion. Latter virker især meget stressreducerende og afspændende, fordi latteren brænder vores stresshormoner af.
Latter fremmer kærlighed og livsglæde. Når vi ler, bliver det lettere at acceptere os selv og andre. Latter smitter, latter åbner hjertet og gør afstanden mellem mennesker kortere. Det er svært at være uvenner med nogen, man netop har leet med!!!!
I forhold til det psykiske kan man bruge latter til at forløse følelser, der er gemt i kroppen. Smertefulde følelser skaber stress og spændinger i kroppen. Ved at udtrykke os selv via latteren frigøres fastlåste følelser og selvhelbredende kræfter går i gang. Sidstnævnte er kun aktuelt i et terapeutisk forløb.
Få en sjov oplevelse og benyt latter til polterabend eller latter til en julefrokost
Læs mere om, hvad latteryoga eller et latterkursus består af