Forebyg stress med stresshåndtering – få støtte og redskaber
De fleste mennesker bliver først opmærksom på nødvendigheden af at lære at håndtere stress, når de allerede har stress symptomer. Hvis man har været stresset gennem en længere periode, har man normalt ikke så meget energi til rådighed, og det kan være svært at gennemskue, hvor man skal starte i forhold til at bygge sig selv op igen. Nogle kan opleve, at de næsten ikke kan genkende sig selv. Ens gamle måder at klare problemerne på, virker ikke længere. Det kan være vældig skræmmende.
Det kan være en god ide at få hjælp af en professionel til at lære at håndtere stress og komme ud af den onde cirkel.
Stresshåndtering kræver ændring i livsstil og tankemønstre
Hvis man er blevet ramt af stress, er det nødvendigt at foretage ændringer i de vaner og tankemønstre, der har ført til stress. Stresshåndtering handler om at lære at forebygge den skadelige stress, men lige så vigtigt: At lære at leve et liv, hvor der er balance og livskvalitet. En sådan proces tager tid.
Derudover kræves motivation. Og så skal man vide noget om, hvad der skal ændres og hvordan. Via stressbehandling og/eller stress coaching får du støtte og redskaber til at forebygge og bekæmpe din stress.
Du kan lære at håndtere stress med mit populære intensive stress forløb: “Få magten over dit liv tilbage – fra stress og bekymring til balance og trivsel.
Du vil få masser af ideer, inspiration og redskaber til, hvad du kan gøre for at opbygge mental sundhed og indre modstandskraft.
“Man kan ikke være lykkelig og kronisk stresset på en gang!!”
Få dit gode humør tilbage
Når du får indsigt i, hvordan du skal håndtere din stress, vil du opdage, at dit overskud og din energi øges, hvilket vil smitte positivt af på dit arbejdsliv og dit privatliv. Det vil blive lettere for dig at afgøre, hvad der er muligt at nå, hvad der skal sorteres fra og dermed få tid til det, der er vigtigt for dig. Dit humør vil bedres, du vil få mere ro indeni, og selvværdet vil vokse. Hvis du har haft fysiske symptomer, der skyldes stress, vil de aftage, evt. forsvinde helt. Generelt vil du få det bedre med dig selv og andre. Din livsglæde og trivsel vil øges.
Stresshåndtering kan indgå både i et terapi-, coaching- og undervisningsforløb.
Læs mere om mine mange tilgange til stress, om stress coaching og om behandling af stress i praksis
Ofte stillede spørgsmål:
HVORNÅR SKAL DU SØGE LÆGE?
Søg læge og vær ekstra opmærksom ved langvarig stress
Hvis du har mistet overblikket over din situation og er “gået ned” med langvarig stress, er det nødvendigt, at du bruger alle kræfter på at komme ovenpå igen. Det tager tid, og du har brug for andres hjælp til at opbygge nye vaner og indstillinger, så du kan finde dit fodfæste på ny.
Mange har brug for at have færre belastninger, enten på hjemmefronten og/eller på arbejdspladsen i en periode for at komme ovenpå igen efter stress. Det kan være nødvendigt med en sygemelding eller deltids-sygemelding for at blive aflastet. Kontakt derfor din læge, hvis du har symptomer på langvarig stress, så du kan blive undersøgt om dine symptomer skyldes sygdom, stress eller andet. Tal med din læge om, hvad du kan gøre ved det.
HVOR FØRER MIT INTENSIVE STRESS FORLØB DIG HEN?
- Du lærer at finde ud af og mærke efter, hvad dine kilder til stress er – familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv, bekymrende tanker
- Du lærer at genkende og lytte til dine stresssymptomer
- Du vil komme til at arbejde med præcis det, der gør dig stresset og påvirker din livskvalitet.
- Du lærer både, hvordan du forebygger stress, men også hvordan du bygger dig selv op, hvis du har været nede med stress.
- Du vil lære at passe meget bedre på dig selv og lytte til dine egne behov og grænser
- Du vil lære, hvordan du kobler mentalt fra, så bekymrende tanker ikke får lov at fylde
- Du får tilbud om at lære mindfulness øvelser, samt får tilsendt gratis lydfiler med mindfulness øvelser
- Du kommer til at tage stilling til, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ønsker at bruge tid på
- Du vil stille og roligt erfare, hvordan du kan få kontrollen over dit liv tilbage
- Du vil opdage, at når du begynder at passe godt på dig selv, vil du få mere ro indeni, dit selvværd vil øges, du vil få mere energi, større overskud og dit humør vil stige nogle grader.
ENKEL MINDFULNESS ØVELSE MOD STRESS
Åndedrættet kan være medvirkende til at bringe os i harmoni og balance på flere planer – fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt. Bevidst vejrtrækning kan lindre stress og spændinger, få os til at slappe af, samt give ny energi. Prøv denne enkle vejrtrækningsøvelse.
Instruktion: Sæt dig til rette i en behagelig stilling. Sørg for at ryggen er ret uden at være anspændt.
Ret/bring opmærksomheden mod dette øjeblik. Først mod de de fysiske fornemmelser i kroppen. Mærk dine fødder mod underlaget.. Mærk dit sæde mod stolens sæde.. Læg mærke til, hvordan du sidder i stolen.. Er kroppen anspændt eller afslappet?
Ret opmærksomheden mod tankerne. Hvilke tanker er til stede?… Lad dem komme og gå som skyer på din indre himmel. Blot registrer tankerne uden at holde fast i dem eller gå med dem.
Bring opmærksomhed til følelserne… Hvordan er stemningen indeni? Læg mærke til følelserne, både de behagelige og ubehagelige. Du skal ikke ændre noget, men blidt lægge mærke til det, der er nu – i dette øjeblik.
Lad herefter opmærksomheden vandre videre til åndedrættet. Det kan du gøre ved
1) At fokusere på maven, der hæver og sænker sig i takt med åndedrættet.
2) At fokusere på luften, der passerer forbi næseborerne ved hver indånding og ved hver udånding.
Følg vejrtrækningen fra øjeblik til øjeblik.
Lad nu opmærksomheden omkring åndedrættet udvides til at gælde hele kroppen. Få fornemmelse af at trække vejret med hele kroppen. Træk vejret med hele kroppen, samtidig med, at du åbner op og blødgør kroppen.
Om et øjeblik vender du tilbage og bringer åbenheden med ind i resten af din dag.
Du kan vælge at lave denne øvelse i nogle få minutter i en pause, eller du kan sidde i længere tid, hvor du vedbliver at holde opmærksomheden på selve åndedrættet.
ET HER-OG-NU TIP MOD STRESS
Noget af det vigtigste, du kan gøre for at nedsætte din stress her og nu, er at få slappet af ind imellem og få sovet ordentligt om natten. Din krop har brug for at opbygge ny energi til erstatning for den energi, du bruger, når du er under pres og føler dig stresset.
Blot ti minutters pause nogle gange om dagen, hvor du tænker på noget andet og slapper af, øger din modstandskraft væsentligt over for stressens skadelige virkninger.
Lær at håndtere stress via stress coaching og/eller psykoterapi
Jeg arbejder som coach i Odense, coach på Fyn, samt tilbyder coaching samtaler online.