Her deler nogle af mine klienter, hvad de har fået ud af et forløb hos mig.

Læs referencer i forbindelse med:

 

Referencer – online terapi

Sophia Schroeder, 31 år, konsulent – online klient
Hanne er en af de terapeuter, der har hjulpet mig mest, og som har støttet mig i den største udvikling. Jeg føler mig enormt tryg ved Hanne, og det har gjort det muligt at komme dybere ind i sjælen, hvor vi sammen har forløst flere udfordringer.

Hanne er fantastisk dygtig til at facilitere forløsende processer online, som hele vores forløb har været. Hun har så meget nærvær, at det kan mærkes gennem skærmen.

Det har også været en gave at få terapien hjemmefra. Fleksibiliteten ved online-terapi har haft høj værdi for mig i en travl hverdag, og så er det enormt rart at være hjemme, når sessionen er slut, i stedet for at skulle ud og navigere i trafikken. I stedet kan jeg tage mig et øjeblik til at lande igen.

Lærke Kror, 31 år, studerende – online klient
Jeg har gået i terapi hos Hanne i flere år, on-and-off. Vi startede med at mødes i hendes hyggelige fysiske lokale på Dronningensgade i Odense – men så skulle jeg flytte fra byen. Derfor gik vi over til online-terapi. Det har fungeret SÅ godt – jeg er meget tilfreds, og har været tryg hele vejen igennem.

Hanne har formået at skabe et rum, som har gjort det trygt at have dybe, spændende, udfordrende, og til tider svære terapisessioner online. For mig har det ikke gjort nogen forskel, at vi ikke har siddet overfor hinanden fysisk, fordi Hanne har formået at gøre mig fuldkommen tryg og komfortabel.

Fleksibiliteten har tilmed været en stor fordel – fordi  jeg har haft mulighed for at sidde derhjemme, og undgå transporttid. Jeg synes, at det taler for sig selv, at jeg har gået i online-terapi hos Hanne i 2 år nu. Det fungerer bare – det virker! Og er trygt og rart samtidig. Jeg giver onlineterapi med Hanne mine største anbefalinger!

Referencer – psykoterapi

Sigrid, studerende, 22 år
Det er mit livs største gave, at jeg har mødt Hanne. Jeg gik hos hende i 1 år og havde næsten ugentlige sessioner. Jeg startede der, med en rygsæk fyldt op til randen af traumer, skadelige overbevisninger og en dårlig måde at regulere mit følelsesliv på.

På 1 år gav Hanne mig den mest nænsomme, omsorgsfulde og nærværende behandling. Hun forstod mig bare og greb mig der, hvor jeg skulle gribes. Hun gav mig værktøjer, brugte visuelle og kropslige metoder, der responderede så godt inde i mig.

I dag har jeg det bedre, end jeg nogensinde har haft det. Jeg er efterhånden velkendt i sunde overbevisninger og har fået forløst mine traumer både kropsligt, visuelt og kognitivt. Jeg har fået værktøjer til at regulere min følelser, i stedet for at spise eller overreagere. Alt dette har haft en fantastisk påvirkning på mine relationer; til min kæreste, min familie og min omverden.

Så at have været hos Hanne, er mit livs gave. Jeg er så taknemlig for, at vi fandt hinanden. Tak.

Camilla 23 år
Efter flere års behandling hos psykologer og psykoterapeuter og med en følelse af, at være gået lidt i stå, fandt jeg Hanne. Det var kombinationen af flere metoder og viden, som jeg tænkte kunne give mig et skub, og som gjorde, at valget faldt på hende, og det skulle vise sig at være det rigtige valg.

Jeg vil alligevel sige, at det hverken er metoderne eller den brede viden, som Hanne besidder, der imponerer mig mest. Det er tværtimod hele hendes facon og måde at være på. Hun har en smittende ro og tryghed omkring sig, som gør det nemt at sige lige præcis, hvad man tænker – og med følelsen af, at uanset hvad det er, man tænker, er man helt almindelig, og der er aldrig et forkert svar.

Samtidig udviser hun stor omsorg uden at gå på kompromis med professionaliteten. Man får fornemmelsen af, at ens ve og vel betyder noget, samtidig med at det ikke blot er en hyggelig snak over en kop kaffe, men at Hanne faktisk har en ’plan’, og ved hvad hun laver. Jeg vil til hver en tid anbefale Hanne til andre, der ligesom jeg, har haft brug for noget støtte til at klare livets mange udfordringer. Man er helt klart i rigtig gode hænder.

Kvindelig sygeplejerske
Jeg har gået i terapi hos Hanne i et halvt års tid, og det har været utrolig godt for mig. Hanne er en meget kompetent terapeut. Én ting er, at hun er meget omsorgsfuld, rummende og anerkendende, men man er samtidig ikke i tvivl om, at man er havnet hos én, som også rent teoretisk er velfunderet. Jeg har virkelig flere gange fået følelsen af, at der ikke var noget problem, som var for stort eller for bøvlet eller mærkeligt til, at man kunne tage det op med Hanne og få noget brugbar feedback. Om det primært har handlet om at få læsset en masse frustrationer af og blive lyttet til, eller om det har været for at analysere nogle problemer mere til bunds, end jeg har været i stand til at gøre på egen hånd, så har jeg altid haft følelsen af virkelig at blive taget alvorligt, og det har været så trygt. Jeg kan på det varmeste anbefale Hanne som terapeut.

Mathias, 26 år
Efter samtaler med diverse psykologer, der intet førte til, var mit håb for hjælp ikke stort.
Det skulle Hanne vise sig at ændre. Allerede ved første session, fik jeg altafgørende information om mit liv, som skulle vise sig at åbne et kæmpe håb for en bedre fremtid.
Lige fra denne dag ændrede hele mit liv sig. Jeg fik overblik og styr på flere og flere ting.
Forløbet med Hanne har for mit vedkommende betydet alt, og jeg ville ikke være, hvor jeg er i dag, uden hendes hjælp.
Jeg vil være dig evigt taknemmelig for den forskel og indflydelse, du har haft i mit liv.

Didde Tønder, kvindelig pædagog
Da jeg gennemgik, det jeg vil definere som min hidtil største livs krise, blev jeg henvist til Hanne. Inden jeg startede hos Hanne, vidste jeg, at jeg skulle ud på en rejse, hvor jeg skulle træffe nogle valg, som kunne have store konsekvenser for mine børn – nemlig det at skulle skilles fra deres far.
Da Hanne for første gang tog imod mig, var det med varme, omsorg , kærlige smil og et hjertevarmt knus. Hvilket gjorde, at jeg følte Hannes rammer var et tillidsfuldt forum. Det gjorde, at jeg på intet tidspunkt havde svært ved at tale om min krise.

Samtalerne gav mig enormt meget ro og overblik over min egen situation, hvilket jeg i den grad ikke havde, da jeg mødte Hanne første gang. Hendes kærlige personlighed og enormt store faglighed, gjorde at jeg fandt ro til at reflektere og efterrationalisere på min situation. Hun gav mig redskaber til at se min situation fra flere forskellige perspektiver, hvilket gjorde, at jeg ikke låste mig fast i min sorg/krise.

Efter hver endt samtale er jeg gået fra Hanne med oprejst pande, overskud og min tro på at der altid er lys uanset, hvor sort, jeg syntes, min tilværelse så ud. Hannes positive indgangsvinkel, hjertevarme, erfaring, forståelse for min krise/sorg og hendes faglige engagement har været med til, at jeg i dag kigger tilbage på min krise, som et udviklingsled i min livs historie, hvor jeg har lært meget om mine medmennesker og i særdeleshed om mig selv.
Kæreste Hanne – tak…

Kvinde i 60´erne
Tak for din varme modtagelse, da jeg startede mit forløb i marts måned. Du har en dejlig anerkendende måde at lytte på.
God ide, at du anbefalede mig at læse bogen: “Lev mere – tænk mindre”.
Du var så sød, da du trøstende lagde din hånd på min ryg. Jeg tror, det varede ½ time, hvor jeg græd, men følte mig i så gode hænder. Flot konkret måde, du illustrerede, hvad der var min kærestes følelser og hvilke, der var mine. Du lytter, og du byder ind med en masse. Det er godt.

Jeg har følt mig mødt med varme, humor og kærlighed hos dig.

Kvinde, studerende
Af hele mit hjerte: Tak for den støtte, omsorg og hjælp, som jeg har fået hos dig det sidste 1½ til 2 år. Du har været der for mig og med mig hele vejen i processen, om at nå dertil, hvor jeg er i dag.
Jeg er så taknemmelig for, at universet førte mig til dig på et tidspunkt, hvor jeg havde allermest brug for nogen at snakke med. Hos dig har jeg følt mig lyttet til, tryg, rummet og forstået, som det menneske, jeg nu engang er – på en måde, jeg ikke har gjort før. Tak er et fattigt ord, for du har givet mig så meget mere med i min rygsæk, end ord vil kunne beskrive.  Tak.

Josephine, 28 år
At gå i terapi hos Hanne har for mig været en gave og noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.
Med sin indlevelse, væremåde og faglighed hjalp Hanne mig til at genfinde mit fodfæste i en forvirrende tid.

Jeg er fuld af taknemmelighed, og jeg sender Hanne mine varmeste anbefalinger:-)

Charlotte Levin
Som led i min egen psykoterapeutiske uddannelse har jeg det seneste halvandet år været i et forløb hos Hanne i Center for Livskunst. Jeg har bl.a. arbejdet med mine gamle relations- og reaktionsmønstre og tilknytningssår, og Hanne har været med på sidelinjen i forhold til nogle svære beslutninger, der skulle tages.

Jeg har oplevet Hanne som en meget empatisk, hjertevarm og fagligt kompetent terapeut. Hun hviler rigtig meget i sig selv og har været i stand til at guide mig ned i min krop og i min vejrtrækning, når der har været lidt for meget fart på enten tanker eller det pulserende liv uden for terapilokalet.

Jeg vil især fremhæve hendes evne til at skabe et trygt rum og møde mig som klient i øjenhøjde – altid åben, nærværende og rummende, og hun har været en fantastisk støtte til at få forankret og integreret de indsigter, der er vokset frem.

Jeg ønsker Hanne alt det bedste fremover og kan kun give hende mine varmeste anbefalinger.

Maria 28 år
Jeg vil gerne sige tusinde tak for din hjælp og støtte. Jeg føler, at jeg er kommet meget langt på kort tid, og jeg føler mig klar til det næste skridt, nemlig min store rejse :).
Jeg er så glad for, at jeg fik dig anbefalet, for din hjælp er og har været guld værd. Jeg tænker at booke en tid hos dig, når jeg er hjemme igen. Og endnu engang mange tak !

MA 53 år
En stor tak til Hanne, der gennem en periode på 7 måneder har givet mig nogle rigtig gode redskaber til at håndtere nogle svære ting i mit liv. Hanne har så meget at byde ind med, og samtidig er hun meget omsorgsfuld og indlevende. Jeg fik meget stor støtte og hjælp, og det har helt klart været en rigtig god terapi for mig. Jeg kan klart anbefale Hanne, og vil ikke betænke mig på at kontakte hende, hvis jeg igen får brug for hjælp. Tusind tak for hjælpen.

Marie, 35 år, Cand.mag., kommunikationsmedarbejder
Hanne har hjulpet mig til at anerkende mig selv og til at tage udgangspunkt i, hvad jeg oplever og ønsker – i stedet for at tage udgangspunkt i det, som jeg har forestillet mig, at andre forventer af mig.
Sammen med Hanne har jeg fået mod og lyst til at komme videre og gå på jagt efter et andet arbejde, hvor jeg kan trives. Hanne er meget sød og nærværende, og når hun har “konfronteret” mig med min vanetænkning på nogle punkter, har det været på en blid og kærlig måde og med gode løsningsforslag. Tak for nu – og på gensyn

Trine Larsen
Jeg har netop afsluttet et fantastisk forløb hos Hanne, hvor jeg har lært meget om mig selv og udviklet mig meget på kort tid. Hanne har givet mig redskaber til at tænke anderledes, og hun har hjulpet mig til at finde frem til konklusioner, jeg ikke selv kunne. Til hver samtale har Hanne formået at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor jeg har følt mig set og hørt. Hun er fagligt super dygtig, og så er hun som person hjertevarm. Hanne får mine varmeste anbefalinger!

Tak for et rigtig godt forløb. Det har været meget givende for mig.

AH
Jeg har været hos Hanne ca. 20 gange i løbet af det sidste halvandet års tid. Da jeg startede kunne jeg næsten ikke overskue mit liv og var bange for, at jeg ikke slog til. Jeg troede ikke på mig selv og hadede alt, hvad der var mig. Jeg havde ikke kigget rigtigt på mig selv i spejlet i mange, mange år.

Stille og roligt har Hanne givet mig værktøjer til at finde styrken inden i mig selv. Jeg har lært at tro på, at jeg rent faktisk er noget værd, både i mit arbejde, men også bare mig som menneske. Jeg er begyndt at stå op for mig selv og sige fra.
Her nogle måneder efter sidste samtale med Hanne, er jeg for første gang i mit liv begyndt at se mig selv i spejlet, og oven i købet begyndt at tænke, at jeg faktisk ser helt pæn ud.
Jeg er virkelig glad for, at jeg fandt dig, Hanne, du har ændret mit liv. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg skal gå hen, hvis livet igen begynder at gøre ondt.

Julie Hummelmose
>Jeg startede hos Hanne, fordi jeg stod overfor en rejse til USA. Jeg kunne ikke overskue flyveturen og samtidig heller ikke overskue, hvordan jeg kunne være en god, støttende og anderkendende mor for mine børn på denne tur. Jeg var angst og i panik – over at skulle være i en situation uden kontrol. Kontrol var omdrejningspunktet for mit liv.! Efter et par sessioner hvor vi snakkede, og jeg blev mødt med empati, forståelse og et enormt engagement, kom jeg en del i dybden af mine skuldre, og jeg kunne se mine følelser i et andet perspektiv.

Hanne var enormt god til at få mig til at føle mig selv, mærke mine behov og ikke kun andres, og hvor min angst egentlig stammede fra osv. Vi brugte en del tid på at gå ind og ud af de svære følelser, og jeg opnåede en slags kontrol over dem. Jeg har efterfølgende følt mig “lettere” i mange af livets situationer og kan nu også se henover små hverdagsting, som ellers ville have skabt et kæmpe kaos i mig psykisk.
Jeg kan kun anbefale Hanne til alle, som mangler en form for kontrol eller bare styr på sig selv, (i den positive forstand).
Mit liv er i dag nemmere, og jeg har lært at kontrollere og leve med de dele af mig.
Hanne er et åbent, forstående og medfølende menneske, og jeg er glad for at have været i hendes selskab gennem denne rejse. Det har nemlig været en rejse gennem følelserne og livet. Jeg ser nu ikke tilbage og ærgrer mig. Jeg ser fremad med alt, hvad jeg har med mig i min bagage.

Connie K
Jeg har gået i et forløb hos Hanne i ca. 3 mdr. Hun hjalp mig, da jeg ikke kunne finde ud af at komme ud af en nedadgående spiral. Her beskriver jeg, hvordan jeg havde det før og efter forløbet hos Hanne.

Før mit forløb hos Hanne Pedersen, Center for Livskunst, var min dagligdag præget af:

  • Dårlig søvn = næsten kronisk træthed = dårlig funktion på arbejde = dårlig til at lære nyt.
  • Mange spekulationer omkring, hvorfor vi pludselig ikke længere var ”ønskede” som bedsteforældre (Farmor og bedstefar).
  • Meget ked af det pga. den dårlige og ofte negative kontakt til min søn og svigerdatter.
  • Det sled på min og min mands hverdag og forhold, at jeg var så ked af det hele tiden. Overskuddet var ædt op. Det var også den følelse jeg sad med: At min søn og nye svigerdatter åd os, ved i bedste fald at ignorere os. Når vi sås, blev vi behandlet som værende på tålt ophold.
  • Tvivl om hvorvidt det var mig, der var forkert, og som konsekvens af den tanke: Mindre lyst til at være sammen med venner mm.
    Stod sjældent fast på, at mine følelser var OK.

Efter afsluttet forløb hos Hanne Pedersen, Center for Livskunst er min hverdag ændret:

  • Jeg er igen glad for min dagligdag og kan nyde fuglenes sang, når jeg går en tur med hunden.
  • Vi (min mand og jeg) kan tale om min søn, uden at det trækker al energi ud af os. Vi konstaterer nærmest, hvordan tingenes tilstand er, for derefter at ”parkere” emnet.
  • Jeg får min nattesøvn og er derfor frisk. Skulle der en enkelt aften være problemer med tankemylder, så hjælper den øvelse, jeg fik i forløbet.
  • Jeg har fået redskaber til at se handlemønstre hos min søn og nye svigerdatter, der gør mig i stand til at sige ”pyt” og konstatere tingenes tilstand uden at blive ked af det og vende alt indad.
  • Jeg nyder, når jeg kan få tid sammen med mit barnebarn og bruger ikke min tid på at tænke på, hvordan det ideelt set kunne have fungeret. Jeg kan ikke ændre deres handlinger, kun mine egne.

Jeg har, som det nok kan ses, været super glad for mit forløb hos Center for Livskunst. Jeg har fået mit liv tilbage, som en glad person, der både kan yde og nyde, men også kender sine grænser. Jeg bruger de redskaber, jeg fik lært i forløbet, og de hjælper mig, når jeg har brug for det.

LN
Jeg var hos dig to gange i juni måned og har længe villet skrive til dig. Bedre sent end aldrig 🙂 Du skal bare vide, at det, selvom det kun var to gange, har gjort en forskel i mit liv.
Vi talte bl.a. om min rødmen. Den er her stadig, men jeg er blevet meget bedre til at håndtere den.
Derefter snakkede vi om, at jeg ofte befandt mig i 2. position og ikke 1. og havde svært ved at mærke mine egne behov. I den forbindelse sagde du til mig, at jeg ikke skulle slå mig selv oven i hovedet. Her har du virkelig ramt noget 🙂 Jeg har fået et langt bedre “forhold” til mig selv. Nogle perioder skal jeg stadig kæmpe lidt for det, men helt grundlæggende har jeg fået det bedre med mig selv og tænker pænere om mig selv. Det er fantastisk dejligt og gør også en positiv forskel i mit forhold til folk omkring mig.
Så jeg vil sige dig mange tak – og jeg vil vende tilbage til dig, hvis jeg får brug for det.

Lotte Møller
Jeg har lyst til at dele min meget berigende proces.
Jeg har gået i et længerevarende forløb hos Hanne, bl.a. grundet PTSD (posttraumatisk stress), og det har været SÅ givende. Hanne er simpelthen fantastisk.
Hun er på en gang meget varm, empatisk og nænsom, og meget klart og hurtigt opfattende, i forhold til hvad essensen er i de følelser, som kan være svære at sætte ord på…enten fordi de vækker flovhed i én eller ganske enkelt flagrer rundt som slørede billeder. Men det, der for mig er det, der betyder mest, er hendes latterinviterende sind, og det at hun tager sig selv med i terapien. Jeg føler vitterligt, at der er god overensstemmelse med det, som Hanne formidler, og det menneske hun er……der er ingen akademisk facade, men blot Hanne som hun er……det er så befriende, og jeg har aldrig leet så meget i mine seancer med en terapeut, som jeg gør med Hanne. Det er så godt! Jeg elsker at le….af mig selv og mine “overbevisninger”.

Jeg kan se en tydelig bevægelse i processen….. Hanne tog i starten tålmodigt imod…mine mange bolde i luften, min uro….min næsten-ikke væren til stede osv, imens hun blidt og forsigtigt viste mig veje til sanser i mig, grounding og ro. Tillid er et af mine helt store issues, og jeg skal love for, at hun fik det smidt i hovedet, igennem de første 13-15 mdr. i terapien. Alt i mens hun forblev det tålmodige, nænsomme og lattermilde væsen, som hun er.

Hanne er så tillidsvækkende og rummende, og nu er vi nået til et sted, hvor både min voksne, mit barn og babyen er blevet roligere og mere trygge. Det er en dejlig følelse, og det betyder, at vi kan arbejde mere intenst og direkte. Jeg er begyndt at flyde med og lade hende trække emner op af hatten, som hun finder relevante. Hvor er det skønt at afgive kontrol og “ansvar”….men også rigtigt svært.

Hanne er, dybest set…..all heart, og det er meget meget udviklende, forløsende, udfordrende, givende og morsomt at være hendes klient.
Det er mental, verbal sparring og stor rummelighed, og jeg kan kun ønske at alle jer, der går og bøvler med livet, at I møder en terapeut af Hannes karat. Intet mindre.

Kvindelig fysioterapeut/underviser
Jeg var i krise efter min mand pludseligt og uventet havde forladt mig. Jeg hørte om Hanne gennem en veninde og tænkte, hende måtte jeg møde. Tænkte var det rette ord, for min hjerne kørte på højtryk døgnet rundt. Jeg ville så gerne intellektuelt forstå, hvad det var, der skete. Mine følelser ”hang i laser”, og når jeg ikke kunne forstå hvad, der foregik – var det nemmeste at forsøge at flygte fra følelserne.

Hanne lyttede med nærvær og varme til min talestrøm. Når talestrømmen stilnede af, konkluderede Hanne med hjertevarme på det, jeg havde fortalt og hjalp med at finde mening i det. Meningen kunne fx fremkomme ved, at hun med stor eftertænksomhed koblede teorier om værdier og eksistens til min fortælling. Dette tiltalte min intellektuelle hjerne – men Hanne så, at det jeg havde vanskeligt ved, var at rumme mine følelser. Undervejs i forløbet viste hun mig forskellige teknikker til at rumme følelserne – som jeg kunne arbejde videre med. Når jeg prøvede at vige uden om at mærke følelserne, var Hanne god til med ro og empati at få mig til at blive og holde fast. Jeg er glad for, at Hanne har vist mig, at kroppen rummer både smerte og glæde – og når jeg accepterer det – kan nye veje opstå.

Min oplevelse af Hanne er, at hun arbejder ud fra et stort teoretisk fundament på et højt professionelt plan med stort menneskeligt nærvær og hjertevarme.

RH
Efter samtalerne hos Hanne, er jeg hver gang gået derfra med en fornemmelse af at vide, hvilken vej jeg skulle og følelsen af, at min ryg var lidt mere rank, hovedet hævet, og at jeg kunne se fremad.
Hanne har vist mig vejen og kampene, som jeg skulle kæmpe og dem, som jeg ikke skulle kæmpe.
Det er trygt for mig at vide, at der er et sted at få hjælp, hvis jeg igen skulle fare vild i mit liv.
Hanne har været til stor hjælp for mig, og jeg vil overhovedet ikke tøve med at anbefale hende til min bedste ven.

Kim Priskorn
Hos Hanne er der en følelse af at slippe alle bekymringer og opsuge noget, der kun kan beskrives som en støttende, healende energi.
En fornemmelse af total tilfredshed og tryghed.

Birgitte
Efter megen overvejelse og anbefaling fra 2 veninder opsøgte jeg Hanne i november 2011. Troede nok ikke helt på, at nogen kunne hjælpe mig. Vidste jeg havde et problem, men nok ikke stort nok til at gå til en terapeut. Men jeg kom på andre tanker.
Hanne har virkelig hjulpet mig gennem mit tunge sind. Jeg har lært at se mig selv fra en anden vinkel og er blevet meget bedre til at håndtere de sorte sider. Jeg har også fået mod til at træffe nogle svære valg i livet. Hanne er et utroligt roligt og behageligt menneske. Med hendes stille og rolige væsen lytter hun intenst til, hvad man har at sige, og giver gode råd. Jeg kan kun gi’ hende de bedste anbefalinger.

Helle
Jeg har været meget glad for det lange forløb, jeg har haft hos Hanne. Jeg kom med en mistillid både til mig selv og mine medmennesker. Jeg har nydt godt af Hannes imødekommende og tillidsskabende personlighed. Det har betydet meget for mig, at Hanne er faglig dygtig . Men det har også været dejligt, at vi har kunnet grine sammen, når det hele har været lidt for tungt… Jeg er gået hjem fra en session mange gange, med en voksende tiltro både til mig selv og til livet. Det kan jeg kun sige tusind tak for. Jeg kan varmt anbefale Hanne.

Marianne Holm
Om mit forløb og oplevelser hos terapeut Hanne Pedersen: Jeg tog kontakt til Hanne, da jeg i flere år havde tumlet med tanker om, hvad jeg skulle med det parforhold, jeg dengang var i, og da jeg følte, jeg havde mistet kontakten til mig selv. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i, hvad jeg ville, og hvad jeg følte. Mine tanker kørte i ring. At jeg tog kontakt var med den sidste rest energi, jeg kunne finde.

Jeg havde tidligere fået psykologhjælp, men fandt det svært at bruge hjælpen, da den krævede jeg skulle lytte til mig selv og mine følelser og det kunne jeg faktisk ikke. Jeg havde stor brug for, at nogen reflekterede sammen med mig og spejlede det, jeg sagde. Jeg har mistet min mor for år tilbage og har ofte haft brug for en troværdig og powerfull kvinde at drøfte mine tanker og handlinger med.

Dette synes jeg, jeg fandt hos Hanne. Hun var fra første samtale virkeligt dygtig til at høre, hvad jeg sagde. Dette var jeg overrasket over. Det var en stor hjælp at høre egne tanker formuleret af Hanne. Så blev de pludseligt til at få orden på.

Jeg troede ikke, jeg vidste, hvordan jeg skulle handle på daværende tidspunkt, men efter nogle samtaler med Hanne, vidste jeg det egentligt og fik faktisk ændret min situation.

Det har været utrolig brugbart for mig at få ting skrevet op sort på hvidt, det giver mig bedre overblik. Den måde som Hanne foreslog mig, har jeg brugt nogle gange helt konkret og skrevet det op, men efterfølgende har jeg haft punkterne i hovedet og det har hjulpet mig til at se andre handlemuligheder eller til at få tankerne/problemerne ned på et niveau, hvor de hører til.

Jeg øver mig på at mærke mig selv. Det er svært nogle dage, men jeg har fået et par øvelser hos Hanne og dem bruger jeg ind imellem. Jeg har også købt en CD om Mindfullness, hvor jeg prøver at øve mig i at lade tankerne flyde og at mærke min krop

Det har været rigtig godt for mig at Hanne har kunnet sige noget om sig selv, men samtidigt været meget professionel. Hanne er for mig troværdig og har en baggrund og en viden, der gør mig tryg. Hun er rolig, solid, rummelig og velovervejet. Det har ind imellem været humoristisk at tale med Hanne og se på sig selv og andre med friske øjne. Det er meget positivt for mig. Det har været meget behageligt at være hos Hanne.

Jeg arbejder videre på de ting, jeg har talt med Hanne om. Jeg er ikke i tvivl om, at det er noget, jeg skal have fokus på hele mit liv. Jeg tror, jeg igen på et tidspunkt vil have et forløb hos Hanne og det er rart at vide, den mulighed er der. Jeg føler, mine samtaler med Hanne har givet mig nye muligheder, og jeg føler mig faktisk stærk med denne viden.

Kvindelig sygeplejerske
Jeg mødte Hanne første gang til en polterabend, hvor hun underviste i latteryoga.

Hanne fik noget der ellers virker lidt kunstigt og grænseoverskridende til at virke helt naturligt, sjovt, varmt, trygt og befriende. Jeg følte mig rigtig godt tilpas og fattede allerede der stor tillid til Hanne

Da jeg et par år efter stod i et indre rod og identitets krise og havde svært ved at finde mig selv i min ”nye familie”, var det helt naturligt for mig at tænke på Hanne. Jeg har konsulteret Hanne ad flere omgange, over en kortere og længere periode. Hver gang er jeg blevet mødt med varme, tryghed, åbenhed, humor og en kæmpe stor portion menneske kundskab, samt stor professionalisme.

Hanne giver dig ikke løsningerne på ”livets mysterier”, dem finder du selv frem til sammen med hende. Hanne guider dig igennem ”rejsen”, man ved ikke rigtig hvor det fører hen… og til slut finder man selv ”nøglen” En lang rejse er slut, og man er som menneske kommet til et nyt sted i livet, klogere på sig selv og sine med mennesker.

”Rejsen” i mit liv kunne ikke have været gjort uden Hanne.

Jeg føler en stor glæde og ro ved at tænke på de timer, jeg har haft sammen med dig, Hanne. En stor tryghed ved at tænke på ,at du er et sted derude og kan hjælpe når livet føles svært.

Kvindelig lærer
Hanne ledte mig vejen igennem min lange krise på en nænsom og indfølende måde. Gav mig troen på, at jeg var et OK menneske og fulgte mig hele vejen til lyset og foråret. Selv på de værste dage fik vi grinet, og på de bedste dage fik jeg grædt. Jeg er aldrig gået ud af hendes dør, uden at få noget med mig hjem.

Det er med både sorg og glæde, at jeg nu slutter forløbet hos Hanne. Hun er en meget livsgivende kvinde, som har betydet meget for min udvikling og min tilbagevendte styrke. Det er jeg utrolig taknemlig for. Jeg har nu fundet et rigtig godt fodfæste. Verden smiler til mig. Et nyt liv er begyndt og jeg har det fantastisk godt. Bedre end nogen sinde.

Mandlig leder
Jeg har gået til behandling hos Hanne i ca. et års tid – for mig har det været en utrolig positiv oplevelse. Vi har været rundt om mange problemstillinger – sidst også voldsomme oplevelser, der skulle bearbejdes. Det har Hanne guidet mig igennem på en rolig og kompetent måde – altid afbalanceret/nuanceret – har hun hjulpet mig med “ondets rod”, kunnet foreslå “værktøjer” til at komme videre, bearbejdet de voldsomme oplevelser, så de nu er til at leve med som en del af den bagage, jeg må have med mig fremover. Derfor min anbefaling af Hanne som behandler.

Aktiv erhvervskvinde
“I forbindelse med flere episoder på mit arbejde på en stor uddannelsesinstitution, hvor jeg ligesom hele tiden “ikke følte at jeg passede ind” og derfor blev nødt til at afslutte arbejdsforholdet, blev jeg henvist til Center for Livskunst af mit forbund Kommunikation og Sprog, som havde hørt rosende om Hanne fra andre af deres medlemmer. Formålet var at få mig psykisk på fode igen, så jeg atter kunne se fremad og få lyst til at finde et nyt arbejde.

Efter nu 7 sessioner kan jeg mærke en tydelig afklaring og en begyndende forståelse af, hvorfor min jobsituation de sidste mange år har været en sand pendulfart mellem spændende stillinger på gode arbejdspladser, men hvor jeg alligevel ikke kunne finde roen og forblive.

Når man ikke har den indre ro – men tror man har den – kan man jo heller ikke finde den ydre ro dvs. i sit arbejdsliv. Jeg har en masse bagage med mig, der forhindrer mig i dette, men Hanne er en utrolig god til at hjælpe mig med at finde disse “blank points” jeg enten stadig kæmper med eller har fornægtet.

Jeg er sikker på, at når jeg har færdiggjort mit forløb hos Hanne, vil jeg kunne forstå mig selv og mine reaktionsmønstre bedre og undgå at gentage disse. Allerede nu føler jeg en større indre ro, som jo giver lidt mere overskud i hverdagen til børn og job, end jeg havde for bare 2 måneder siden.

Alene ved omtalen af min erfaringer med Hannes coaching/terapiform har mindst en person i min omgangskreds også henvendt sig til Hanne for at få et personligt/erhvervsmæssigt forløb startet op.

Jeg vil varmt anbefale Hanne til andre. På sin egen stille måde sniger hun sig ind i ens sjæl og under huden, og hjælper dig til at forstå dig selv. Jeg har i hvert fald erkendt, at kun når jeg hviler i mig selv, kan jeg klare hverdagen, om det så er på den personlige eller arbejdsmæssige front.”

John
Jeg følte mit humør var delvist forsvundet, og havde derfor behov for et “pift”. Center for Livskunst kalder du dit firma, og netop livskvalitet er meget afgørende for mig.

Jeg har i mange år, helt tilbage i min pubertet kæmpet med nogle dæmoner, som jeg havde svært ved at bekæmpe og kontrollere, og har netop derfor brugt alt for mange ressourcer på denne kamp. Disse problemer var udgangspunktet for samtaleterapien med dig.

Jeg har nu gennemgået 7 sessions af ca. 1,75 timers varighed, og jeg har virkelig følt, at dit engagement og din fantastiske evne til at lytte har givet mig stort udbytte. Du har samtidig under samtalerne været i stand til at analysere og give mig de nødvendige “indspark” på en fast, men en rolig og inspirerende måde.

Vi har været omkring min barndom, hvor du gav mig nogle værktøjer, som jeg benyttede i min samtale med min gamle mor. Jeg har i mange år følt, at min mor brugte janteloven over for mig i mit karriereforløb. Samtalen med min mor var afslappet og vigtig for mig.

Jeg holder nu en pause og føler mig rigtig godt tilpas. Du har været i stand til at håndtere mig på den helt rigtige måde.

Jeg kan kun anbefale dig over for andre som har behov. Tak for din store indsats.

Henriette
Jeg er kommet hos Hanne de sidste 3 måneder – og hun er go´!

Det er udfordrende og krævende at gå i terapi, men med Hanne, skabes der en varm og tryg atmosfære af fællesskab, hvor jeg kan have tillid til og tro på forandring.

Hun er super kompetent og ren guld. Tak for det!

Referencer – stresshåndtering

Kvindelig socialrådgiver
Jeg har gået hos dig i ½ år i forbindelse med, at jeg har været gået ned med stress på mit arbejde. Jeg har fået utrolig meget ud af at gå hos dig, og jeg oplever dig som et dybt, kompetent og smukt menneske. Du har været utrolig god til at rumme min proces og gå med mig, også når processen har gået rigtig stærkt, bredt sig i alverdens retninger og været meget dyb.

Du har formået at give ro, hvor jeg har været meget stresset, have overblikket og sat grænser, når jeg har styret i en uhensigtsmæssig retning, vist din rørthed, dit varme hjerte og dit lyse sind undervejs. Jeg har arbejdet med selvudvikling igennem mange år og kan derfor også være lidt kræsen ift. hvem jeg lukker ind i min proces, men du har til fulde levet op til mine forventninger, og jeg har ikke oplevet at gå ud af din dør, uden at være beriget med noget nyt. Det har været fantastisk smukt. Du kan anbefales til alle. Jeg er sikker på, at vi vil mødes igen på et eller andet tidspunkt, og det glæder jeg mig til, da du er en gave at kende

Jimmy Mikkelsen
Jeg har været i behandling hos Hanne i ca. et halvt år pga. stress/ depression, som jeg fik for snart 2 år siden. Da det skete var jeg til psykolog, men uden virkning. Efter få gange ude hos Hanne begyndte jeg at få det meget bedre, for hun har en ro over sig, som virkelig smitter. Så når jeg gik derfra, følte jeg, at jeg havde sovet en helt nat, og hele verden bare kunne komme. Hun har nogle værktøjer, som har givet mig overskuddet tilbage og lært mig at sige fra, så jeg i dag arbejder som jeg gjorde, før jeg blev syg, men uden at blive stresset. Mit liv har forandret sig meget, uden der er nogen, der kan se det, og det er der kun en, jeg kan takke for, og det er Hanne.

Mange tak Hanne.

Venlig hilsen
Jimmy Mikkelsen

Kvindelig leder
Jeg har gået i et forløb hos Hanne i ca. 1 år – først ret intensivt med samtaler hver anden uge – og senere efterhånden som jeg fik det bedre – med noget længere tid imellem samtalerne. At finde den rette psykolog/psykoterapeut tror jeg kan være svært, derfor skriver jeg disse ord.

Jeg opsøgte Hanne, fordi jeg på flere måder var i en livskrise. Alvorlig sygdom i den allernærmeste familie (min mor og vores søn) gjorde, at jeg gik ned med stress, angst og en tristhed, der nærmede sig en depression. Jeg fik krisehjælp hos en krisepsykolog, men det hjalp ikke tilstrækkeligt. Inden jeg så mig om, var jeg også nød til at sygemelde mig fra arbejdet, fordi jeg var konstant i alarmberedskab, kunne ikke huske, kunne ikke sove – det var som om min hjerne – og hele mit indre smeltede ned – der var ”ikke mere strøm på batteriet”.

Jeg googlede og læste om, hvad forskellige psykologer og psykoterapeuter skrev, at de kunne hjælpe med, og fandt så Hanne Pedersen. Hun gjorde en kæmpe forskel.

Mødet med Hanne var fantastisk. Et varmt, vidende, empatisk og meget livsklogt menneske med en kæmpe palet af forskellige tilgange til – og metoder i forhold til at komme ind i og arbejde med de problemstillinger, der havde gjort mig syg, men også med min egen robusthed og også forkvaklede tanker, som for nogen tilfældes skyld, kunne have rod i noget der var hændt for rigtig mange år siden. Det, at Hanne har en årelang sygepleje-faglig erfaring og ballast, tror jeg, gør en meget stor forskel. Hannes fokus har været – og er patient/klient– og løsningsorienteret , og det mener jeg klart er en kæmpe styrke.!

Jeg oplevede også Hanne, som en meget dygtig stresscoach i forhold til, at jeg skulle tilbage på mit arbejde igen!

For mig var – og er Hanne en livline, en sparringspartner, rådgiver, coach – en helt fantastisk dygtig psykoterapeut med et utroligt engagement.
Sideløbende med samtaleforløbet gik jeg på et af Hannes Mindfullness kurser — og det kan jeg kun varmt anbefale som supplement til samtalerne!

Marian Jensen, receptionist, 50 år
Jeg vil varmt anbefale Hanne, som gennem mit sygdoms forløb med arbejdsrelateret stress har været, tror jeg, min redningsmand (kvinde). Jeg vidste ikke engang, hvor syg jeg var, da jeg kom til Hanne de første gange. Jeg vidste kun, at jeg slet ikke var “mig selv”, og at jeg havde det helt ufattelig dårligt.
Når man som jeg er lidt stædig og meget pligtopfyldende, tager det lang tid før kroppen endeligt giver op, og de man elsker giver klar besked – stress.

Hanne mødte mig med enorm empati, ro og forståelse, samt professionalisme.
Jeg fik hurtigt en følelse af tryghed og tillid i vores samarbejde om, at jeg kunne få det bedre. Det har været meget lærerigt, og til tider hårdt, en del “aha” oplevelser, samt øvelser i afslapning og mindfullness.

Nu, hvor denne “rejse” lakker mod enden, er jeg meget taknemmelig over og har stor respekt for det engagement og den viden, som Hanne kommer med. Hun stiller de gode spørgsmål og finder svaret sammen med dig. Hun er et utroligt givende menneske, meget intelligens blandet med et kæmpe hjerte, tusind tak Hanne.

Merete Bjerrum
Mine besøg hos dig har været af ufattelig stor betydning for, at jeg kunne tage af sted til USA med ro nok i sindet til, at rejsen kunne give mig det afgørende skub i retning af et nyt perspektiv på livet. Og selvom jeg har det rigtig godt nu, er jeg også klar over, at den udviklingsproces, der for mit vedkommende begyndte i forsommeren, da jeg gik ned med stress, langt fra er slut endnu. Men hvor jeg for et par måneder siden nærmest ikke kunne overskue noget som helst omkring mig, har jeg nu endelig fundet en ro, som får mig til at se på hele situationen som en personlig udviklingsrejse, som det er værd at nyde og og suge til sig og lære en masse af.

Som jeg har det nu, føler jeg ikke behov for at komme på besøg hos dig igen foreløbig – men jeg er ubeskriveligt glad for den hjælp, du har givet mig over de seneste par måneder. Uden de øjenåbnere jeg har fået med fra mine samtaler hos dig, havde jeg sandsynligvis ikke haft det nær så godt, som jeg har det i dag – det er jeg helt, helt overbevist om!

Hvis der kommer en dag, hvor livet igen gør for ondt til, at jeg selv kan finde ud af at tackle det, så kan du trygt regne med, at jeg kontakter dig igen. Men nu og her vil jeg gerne sige dig TUSIND TAK for denne gang!

Kvindelig kandidatstuderende
Jeg begyndte hos Hanne i efteråret 2009, fordi jeg i længere tid havde følt mig ved siden af mig selv og jeg var kommet i tvivl om, hvorvidt de valg, jeg havde truffet og skulle til at træffe, var de rigtige. Tankerne kredsede rundt og rundt og jeg spekulerede mange timer om dagen uden rigtigt at komme nogen vegne. Jeg var af samme grund begyndt at føle mig meget stresset og modløs, og derfor besluttede jeg at opsøge Center for Livskunst.

Allerede efter den første samtale med Hanne følte jeg, at jeg havde fået nogle redskaber med mig, som jeg kunne bruge – nogle nye perspektiver og måder at tænke på, der kunne hjælpe mig med at bryde mine ”tankevaner”. Igennem de sessioner, jeg har haft hos Hanne, har vi været omkring mange ting, store som små. Såvel de eksistentielle livs- og fremtidsspørgsmål som de små hverdagssituationer, der hver på sin vis kan udfordre én.

Og hver gang har Hanne både evnet at lytte og forstå og give mig nogle værktøjer med, som kunne hjælpe mig til at komme et skridt videre. Undervejs i hele forløbet har Hannes fantastiske indlevelsesevne gjort, at jeg har følt mig meget tryg og haft lyst til at åbne op. Jeg tror aldrig jeg har mødt et menneske som Hanne, der i den grad både evnede at sætte sig ind i, hvad jeg tænkte og følte, og som samtidigt kunne vise mig vejen videre derfra hvor jeg stod. Det er helt og aldeles uvurderligt. Tak.

Sygeplejerske på OUH 30 år
Efter en travl og stresset periode med mange opgaver og et parforhold, som var ved at gå i vasken, søgte jeg hjælp hos Hanne. Jeg oplevede Hanne som værende en meget dygtig, professionel og lyttende fagperson. I fællesskab søgte vi ind til kernen bag problemerne, og undervejs gav Hanne mig nogle basale redskaber, som jeg kunne øve mig på i hverdagen. Det har været med til at give et positivt boost i parforholdet og på det personlige plan.
Kan helt klar anbefale Hanne til andre, som bare har behov for at tale med en.  Af hjertet tak for din hjælp.

Driftsleder/mand
Efter at jeg pga. af sygdom mistede både mit job på ledelses niveau og min familie, søgte jeg en anden måde til at kunne klare/diskutere mine udfordringer. Jeg har længe haft store ambitioner omkring mit job, og da jeg gik ned med stress/sygdom, mistede jeg både mit job og blev separeret fra min kone og mine små børn. Jeg begyndte herefter ved Hanne, som har hjulpet mig meget, både med at prioritere de praktiske opgaver, men også på det følelsesmæssige område.

Hanne har den store force, at hun virkelig kan leve sig ind i de problemer, som jeg har haft. Jeg har ikke været i stand til at se mine begrænsninger rent fysisk (meget dårlig ryg), men efter mine samtaler med Hanne har jeg været i stand til at “bevare roen”, hvilket jeg ikke tidligere kunne. Derudover har jeg fået meget hjælp på det følelsesmæssige plan, hvilket også tidligere var noget, jeg simpelthen ikke kunne eller var bevidst om. Dette har hjulpet meget til, at jeg i dag igen er sammen med min familie og er i stand til at leve et godt liv.

Jeg er efterfølgende fortsat med at have samtaler med Hanne, fordi jeg stadig mener, at hun kan hjælpe mig med forskellige problemstillinger, som jeg ikke vil/kan diskutere med andre. Jeg kan kun anbefale Hanne, især fordi hun har den store indlevelsesevne, der gør, at jeg følte mig tryg fra første gang, jeg havde en samtale, og tro mig det var ikke nemt for mig at starte op på “sådan noget”.

Ida
Tak, fordi du fik mig tilbage på sporet. Det er egentligt det, der beskriver mit forløb bedst, hos dig.
Jeg kom med en masse rod og frustrationer, der stammede fra min arbejdssituation og arbejdsplads.

Jeg synes, at du hurtigt læste mig og mine problematikker og jeg har altid glædet mig til at komme hos dig. I et tempo, der var rart og trygt, fandt jeg plads til at parkere, hvad der skulle parkeres og tage affære i det, jeg selv var herre over. Jeg fik brugbare redskaber og selvindsigt også.

Jeg føler en slags tryghed og sikkerhed i, at skulle andet eller lign. opstå, ved jeg, at jeg igen kan genoptage et forløb hos dig.

Referencer – coaching

Mandlig studerende
Jeg startede i et coaching forløb hos Hanne, fordi jeg var stoppet med min uddannelse, og var i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå. Jeg var meget frustreret over ikke at kunne se nogle mål for mit liv, og jeg oplevede, at jeg manglede energi til at gøre noget ved de udfordringer, jeg stod overfor.
Jeg havde et ønske om et længere forløb, for at kunne komme i dybden med nogle af de problemstillinger, jeg stod overfor. Jeg har nu afsluttet et forløb på ca. 8 måneder hos Hanne, og jeg oplever hende både som en meget positiv person, der er behagelig at snakke med, og samtidig en meget professionel person, der har overblikket til at hjælpe én videre.
I dag er jeg kommet godt i gang med en ny uddannelse, som jeg er rigtig glad for, og jeg oplever, at jeg både kender og accepterer mig selv meget bedre i dag, end da jeg startede i forløbet. Jeg er også kommet meget tættere på at opleve den indre ro, der er nødvendig for, at jeg kan slappe af og have det godt. Det er en løbende proces – men med Hannes hjælp er jeg kommet et stort stykke af vejen.

Kvindelig musiker
Jeg kontaktede Hanne, fordi jeg havde problemer med mit liv som musiker. Jeg var usikker ved at stå på scenen og følte, at jeg ikke passede ind i en, til tider, lidt hård verden. Jeg gik rundt med en konstant følelse af ikke at være god nok. Mit store ønske var at være mig selv 100% både på scenen, men også som privatperson.

Efter at have talt med Hanne er jeg blevet langt mere sikker på mig selv. Jeg ved, hvordan jeg skal takle min nervøsitet og finde jordforbindelse, inden jeg skal på scenen, jeg har endda oplevet at nyde at stå foran meget store forsamlinger. Jeg har fået redskaber til at respektere mine dårlig sider og har lært hvor vigtigt, det er, at være ærlig overfor sig selv. Nogen gange har jeg oplevet, hvordan jeg kunne komme til Hanne og være meget ked af det, og et par timer senere gå derfra og føle mig fuldstændig opløftet. Det kan varmt anbefales.

Referencer – parterapi

Parterapi – Siff og Peter
Da vi kontaktede Hanne fra Center for livskunst, var vi klar over, at det var sidste chance for at få vores parforhold til at fungere.
Vi valgte Hanne, fordi vi synes hendes livssyn tiltalte os, og hjemmesiden signalerede ro. Som terapeut har Hanne udvist den samme rolige stil og venlighed, som vi forventede. Hanne har hjulpet os til at tale sammen på en ordentlig måde, respektere at vi er forskellige og givet os redskaber til at fortsætte den gode stil.
Parterapien har betydet meget for vores forhold, og Hanne var helt sikkert det rigtige valg for os.
Tak fra Peter og Siff.

Kvinde i 30´erne
Jeg har gået hos Hanne i både individuel terapi og parterapi gennem et halvt års tid. Begge dele har været meget hjælpsomt, og jeg har haft et stort udbytte af forløbet. Jeg er gennem samtaleforløbene blevet klogere på både mine nære relationer og mig selv. Der skulle få samtaler til en mærkbar ændring. Hanne er meget dygtig, omsorgsfuld, ægte og nærværende, og jeg giver hende mine bedste anbefalinger med på vejen.

Referencer – “Styrk dine relationer”

Helle Andersen
Jeg henvendte mig til Hanne Pedersen, Center for Livskunst, for ca. 1½ år siden på grund af manglende kontakt med et af mine voksne børn, min svigerfamilies indflydelse på problemerne og deraf følgende indbyrdes konflikter mellem min mand og jeg. Terapien hos Hanne Pedersen, samt en weekend med familieopstilling, fik mig til at se mere afklaret på relationerne, incl. min mands relation til sin familie. Gennem terapien blev jeg mere rolig og afklaret, bl.a. også omkring, hvorledes min egen familiære baggrund bevirkede, at jeg selv reagerede, som jeg gjorde.

Måske er det en indirekte følge af de positive forandringer, terapien medførte, at jeg i dag er begyndt at have kontakt til mit voksne barn igen.
Hanne Pedersen er rolig, indfølende og lyttende, men samtidig også fantastisk god til at give nogle kloge og præcise kommentarer til det, jeg fortalte. Hun benyttede sig samtidig af forskellige teknikker til at få dybere kontakt med følelserne, hvilket havde en god effekt på mig.
Jeg kan varmt anbefale Hanne Pedersen som terapeut.

Helle Andersen

Kvinde -anonym
Der skete bare så meget efter vi havde arbejdet med familie relationer.

Det vigtigste: Jeg blev bedre til at lytte til mit inderste jeg.

Jeg ser dig som en meget kompetent terapeut, der kan sit kram. Du har et dejligt væsen og er meget behagelig at arbejde sammen med. Du udstråler ro og tryghed, hvilket for mig at se er vigtigt, når folk befinder sig i en livssituation, der kræver hjælp udefra.

Referencer – familieopstilling

Katrine Tønnesen 
Hanne & Thobias laver et fantastisk stykke arbejde i facilitering af familieopstilling. Den indføling, det nærvær samt den ydmyghed ift. processen, de begge udviser, er unik.

Tak for nogle rigtig gode dage i Odense, hvor hele følelsesregistret var i spil, og hvor den personlige udvikling tog kvantespring.

Jeg er klar til næste familieopstilling, I afholder

Kvindelig kursist
Jeg kender Hanne gennem hendes arbejde som psykoterapeut, og jeg har længe haft et ønske om at prøve familieopstilling. Jeg var meget spændt og forventningsfuld, da jeg mødte op sammen med de øvrige deltagere, og vi blev mødt med varme og empati fra Hanne og Thobias. Samtidig oplevede jeg, at vi deltagere havde en særlig hensyntagen og blidhed overfor hinanden.

Dette gjorde, at jeg følte mig tryg i det nye felt, hvor jeg både deltog som repræsentant, og hvor jeg havde en individuel proces på. Jeg synes, at begge aspekter var enormt interessante og givende. Som repræsentant mærkede jeg på min egen krop, hvordan en proces/opstilling kan sætte gang i følelser, tanker og fysiske fornemmelser, som ikke direkte var mine, men som på forunderlig vis blev kanaliseret igennem mig.

I forbindelse med min egen proces fik jeg set min familie fra et andet perspektiv, og jeg fik en helt anden forståelse og medfølelse for min familie. Samtidig fik jeg øjnene op for nogle hændelser og mønstre, som stammer fra familiemedlemmer flere generationer tilbage, men som har sat sine spor i efterkommende generationer – jeg kunne pludselig genkende disse mønstre i mig selv, men i en anden form.

Hvad er der sket efter min opstilling?
Efter familieopstillingen valgte jeg at have en terapi-session med Hanne, og det var en stor hjælp og øjenåbner til at få sat ord på nogle af de følelser og fornemmelser, som var i spil i min proces, og samtidig fik jeg tydeliggjort, hvordan familieopstillingen på forunderlig vis har rykket på, hvordan jeg agerer i min egen familie i dag, og hvordan jeg har sluppet gamle mønstre og roller i samværet med min familie, så jeg i langt højere grad kan hvile i mig selv og være den, jeg er.
Samtidig fik jeg øje på, at jeg har ændret holdning til min egen kroniske sygdom, og at jeg er gået fra at være i offerrolle til i langt højere grad at være accepterende og ikke-dømmende over for de udfordringer, som sygdommen afstedkommer.
Jeg har en tro på, at processen vil arbejde videre i det ubevidste og fortsætte med at skabe forandringer i mit liv. Det har været og er stadig en berigende oplevelse, som har givet mig et indblik i og en større forståelse for mine egne følelsesmæssige og handlemæssige mønstre og for min families mønstre.

Kvindelig kursist
Tak for et fantastisk kursus, Hanne og Thobias.
Efter kurset havde jeg det endnu engang som om min krop havde givet slip på en masse gamle og ubearbejdede følelser. Samtidig synes jeg, at det er fantastisk så meget indsigt opstillingerne giver i de mønstre, der har påvirket mit liv.  Ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, men jeg føler, at opstillingerne forandrer noget og sætter gang i en udvikling på et meget dybt plan i mig. Jeg er så taknemmelig for jeres arbejde og for den meget kærlige og varme atmosfære, der er på jeres kurser.

Kvindelig kursist, psykolog – november 2015
Tusind tak, fordi I alle sammen var med til at skabe et rum, hvor vi kunne vise og arbejde med vores bedste og værste sider. Sikke en gave.

Særlig tak til Hanne og Tobias for deres fantastiske rummelighed. Tak fordi I kan tåle stærke processer og guide os i den rigtige retning på trods af de stærke følelser, som vil afskrække mange mennesker.

Jeg er kommet i kontakt med nogle dybe lag i mig selv og har forbundet mig med min handlekraft på en helt anden måde end tidligere. Hvor er det dejligt at læse jeres mails med tilsvarende oplevelser, som fylder mig med dyb taknemmelighed, hvor jeg bliver rørt til tårer. Jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen.

Lotte
Weekenden, den 8/9 oktober, var jeg på mit første familieopstillings kursus hos Hanne og Thobias, med sommerfugle i maven, og alligevel stor nysgerrighed…. Hanne kender jeg fra et længerevarende ongoing forløb, men ” alle de andre ” var fremmede, og det er babyen (i mig), slet ikke vild med *G*, men Hanne KAN bare ”udholde” den mest ihærdige modstand….hehe… så babyen lod sig overtale.
Jeg blev varmt modtaget af Thobias, og lige så stille suget ind i gruppens varme energi….hold da op…

Jeg havde aftalt med Hanne, at jeg ikke skulle have min egen proces på, men blot være observatør/repræsentant, og ” øve ” mig i at være present med andre end hende, og at være en del af andres opstillinger og være vidne til deres livstag med livet. Det bevægede mig dybt og fik tårerne til at trille ned af kinderne. Det var timer, der var præget af intens medleven, latter, tårer og en dejlig varm rummende tryg energi…..WOW

Søndag, som den sidste, fik jeg alligevel min proces på, og UHA……det er slet ikke godt, men det BLEV godt, selvom mange af mine dysfunktionelle mønstre eksponeredes lige der. Mine mangelfulde sociale kompetencer, min mangelfulde evne til at tage imod omsorg, samt min følelse af lede og skam ved at skulle sætte ord på de indre konditioner, som det at være en del af en lukket incestfamilie, har nærmest institutionaliseret i mig.

Hanne var, helt naturligt facilitator, så hensynsfuldt og bestemt, tog hun over, og pakkede babyen ind i omsorg, hvilket er meget uvant at opleve, men også meget meget dejligt. Babyen følte sig båret igennem….og sikke da en kæmpe befrielse…..jeg er stadig meget rørt af netop det.

Det var voldsomt konfronterende og skræmmende at være i centrum, men gruppen tog nænsomt og indlevende imod det hele, og vi afsluttede meget tæt med hinanden. Det er simpelthen utroligt, at fremmede mennesker i den grad kan træde ind over hinandens dørtrin og give omsorg til hinanden. Den voksne indeni mig undrer sig over den synergi, der nærmest af sig selv opstår i et forum af mennesker, der bevidst og villet er i forandrende processer….en forbundethed mellem mennesker, der står i vidt forskellige livssituationer. Det bæres af et særligt, fælles sigte imod forløsning, tænker jeg.

Jeg er SÅ forelsket i bevægelse…..det er en ganske enkelt en fantastisk måde at leve på, og jeg glæder mig allerede nu til et nyt kursus i foråret, som jeg håber , at alle har lyst og mulighed for at deltage i.

Tusind TAK til alle for en dejlig, indtryksgivende og herligt latterfuld weekend.

Kvindelig kursist
Tusind tak til jer alle og til Hanne og Thobias for en meget givende weekend.  Sikke megen kærlighed og omsorg, der fandt sted.
På familieopstillings kurset arbejdede jeg med det, at kunne være mig selv sammen med en mand, samt generelt at kunne stå ved mig selv.
Der er bestemt sket noget indeni – her kun 2 dage efter kurset. Mærkeligt nok havde jeg en situation allerede samme aften som kurset. En situation, hvor jeg førhen ville have følt mig meget afvist og såret, den følelse havde jeg ikke! Jeg fik også mærket efter og sagt fra.  Førhen havde jeg ventet på måske at blive elsket. Men NEJ, jeg skal ikke vente på nogen fyr, jeg skal have det bedste!

Jeg føler kærligheden til mig selv er vokset – jeg elsker mig selv endnu mere nu, hvordan hænger det egentlig sammen?!!
Der er kommet meget mere ro indeni, hvad angår at kigge en fyr i øjnene. Jeg har også haft to 0plevelser de her to dage, hvor jeg har mødt nogle fyre (en i butik samt en fysioterapeut), og der var ingen nervøsitet eller uro at mærke. Blikket kunne jeg også holde, ingen flakken eller kiggen ned af, som jeg plejer. Jeg føler faktisk jeg kan kigge en mand mere i øjnene end nogensinde!!!!
For mig har jeg kunne mærke en ændring med det samme. Jeg er spændt på at komme hjem til mine forældre næste weekend, og se min far mere i øjnene og være mere opmærksom på ham.

Jeg er fuldstændig ovenud positiv omkring den her proces. Det er fantastisk! Jeg er taknemmelig for jeres hjælp og jeres varme, det har jeg kunne mærke tydeligt. Jeg har følt mig rummet og holdt om igennem min proces.

Else-Marie
Her 14 dage efter workshoppen, har jeg fået en erkendelse af, hvad arbejdet med familieopstilling har medført for mig. Jeg har fået en ro og en dyb følelse af, overordnet at have fundet de rigtige pladser til mine oplevelser indeni mig!

Jeg ved som forælder og pædagog, hvor vigtigt det er, at den voksne påtager sig sit ansvar i forhold til barnet. Hvis barnet føler sig nedgjort, såret eller ikke mødt af den voksne, er det vigtigt for barnets selvfølelse, at den voksne udtrykker medfølelse og påtager sig ansvaret for ikke at have set barnets behov. Når barnet bliver mødt, slippes den indre kamp indeni barnet, for nu skal det ikke længere selv bære den byrde – ikke at blive set/mødt.
Jeg oplevede i min egen opstilling, at min indre kamp slap sit tag, da min ”far” så hvorledes hans handling, havde såret mig, og ”han” sagde de forløsende ord – ”Jeg er ked af, at jeg har såret dig – det var aldrig min hensigt ”!
Dette skete i de øvrige opstillinger på samme mirakuløse vis, og jeg oplevede det som ren healing at deltage i de øvriges opstillinger.

Jeg følte mig tryg og i gode hænder under hele forløbet, hvor vi blev guidet af Thobias og Hanne. De arbejder meget respektfuldt med den enkelte i opstillingen, og for mig var det et bevidst valg, at der både var en kvindelig og mandlig terapeut til at lede workshoppen. De skaber tilsammen et trygt og godt fundament for healing og autencitet.

Dorthe
Forrige weekends kursus er den mest nervøse, mirakuløse, skeptiske, fantastiske, utrolige, krimilignende, forløsende, bevægende og nænsomme weekend, jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Da det blev min tur til at have min proces på, var det med sommerfugle i maven og alligevel en ro – nu måtte det briste eller bære. Jeg ville i hvert fald ikke gå derfra og fortryde, at jeg ikke havde prøvet. I mange år har det været svært for mig at komme ud af sengen og tage mig sammen til at fuldføre alle de idéer, der myldrede i mit hoved. Andre dage var der ingen aktivitet – bare tanker/følelser der skulle ordnes i de rigtige systemer inde i hjernen, og et batteri, der skulle lades op! I opstillingen arbejdede vi med forholdet til min mor. Opstillingen viste, at min mor havde haft svært ved at knytte bånd til mig, idet hun mistede sit første barn ved fødslen. Hun havde aldrig fået udlevet den sorg, der er forbundet med at miste et barn. Min mors manglende overskud til mig, har betydet, at jeg tidligt i livet har mistet ”livsgnisten”, ikke rigtig troet på mig selv og haft en slags ”kollaps” indeni mig, som ofte har styret mig. Jeg har altid som barn følt, at tingene gled nemmest, hvis jeg opførte mig voksent og velopdragent og ikke bad om noget. Jeg tog hjem med følelsen af at have oplevet noget kæmpestort, og at mit liv nu ville tage en kæmpe drejning. Nu kommer så det fede. Jeg ligger ikke i sengen mere. Jeg står op hver dag. Jeg tager det bad, jeg ellers ikke har kunnet overskue. Jeg har lysten til at stå op. Jeg har lysten til at gøre nogle ting – ikke bare tænke jeg burde lave dem. Jeg får lavet nogle ting. Og kigger udad og ikke indad. Jeg har bestemt, at jeg vil leve mindst 50 år endnu og, de år skal være gode og fulde af livsappetit. Tak til jer begge for dette vendepunkt i mit liv.

Nafsika
Men selv efter utallige besøg hos læger, vejledere og psykologer, og efter en krig af personlig udvikling, blev jeg ved at havne i de samme utilfredsstillende situationer. Under familieopstillingen gik det op for mig, hvorfor jeg blev ved at havne i disse situationer. Det der skete på kurset, kan ikke forklares, det skal opleves. Jeg oplevede samme dag, at effekten af familieopstillingen var utrolig kraftfuld, da min mor (som ikke var med på kurset) blev kraftigt påvirket af det under min session uden at vide hvorfor. Hun ændrede adfærd, og den konflikt, jeg har haft med hende og prøvet at løse de sidste 7-8 år, tog hun pludselig i egen hånd og løste den. Det var ikke længere mit problem. Vi har nu fået et endnu bedre og tættere forhold. Jeg har siden kurset følt en indre ro, og jeg har ikke oplevet at komme i den samme utilfredsstillende situation, som jeg gjorde før. Tusind tak til Hanne og Thobias for at have givet mig oplevelsen, og jeg er utrolig taknemlig for at kunne tage oplevelsen og dens effekt med mig.

Kvindelig kursist – udpluk fra et længere brev
Min egen proces var meget forløsende. Der kom kendte ting frem.. og nye – og kendte ting tog en drejning, jeg ikke havde ventet. Jeg oplevede det godt, at der blev skabt healing bag ud i familiens historie. Umiddelbart var det vanskeligt at acceptere de nye tilstande, der var opstået i min egen relation til min nære familie. Men facilitators rolige holden mig fast i den nye situation gjorde, at jeg blev nødt til at tage imod, mens seancen stod på. Og der er hjemmearbejde til mig, hvis den nye situation healingen skabte, skal blive en del af mig. Mit tema havde også en fremadrettet del: ”kærligheden/glæden i parforholdet”. Og glæden har jeg fået med mig fra kurset – det er helt vildt. Jeg har smil om munden. Du kan tro solen skinner. Det fantastiske ved kurset var, at jeg mødte en gruppe mennesker, jeg aldrig havde set før. I løbet af en weekend oplevede vi at være rigtig tæt på hinandens liv og følelser – og det føltes unikt, trygt og godt. Måske ser jeg aldrig disse mennesker igen…. og måske gør det heller ikke noget – for DET der VAR mellem os var unikt, og det bærer jeg med mig. Hanne og Thobias var fantastiske til at skabe en meget tryg og kærlig atmosfære. De arbejdede professionelt – og med stor hjertevarme og nærvær. Det var flot – og jeg kunne ønske, at andre der går og ”bøvler” lidt med deres liv møder disse to mennesker på et af deres kurser. Det var en fantastisk og vild oplevelse!!!! Og jeg er glad.

Ditte
Det har været en hel fantastisk weekend for mig. At opleve denne tætte kontakt til de andre medkursister var en så stor oplevelse for mig. Efter weekenden mærker jeg positive forandring fra mine omgivelser og jeg er bare så taknemmelig for det. Utroligt at tingene arbejder videre uden for gruppen. Stor tak for den professionelle/omsorgsfulde måde at arbejde med os kursister på. Dette har været det første kursus i familieopstilling jeg har deltaget på, og det bliver bestemt ikke det sidste.

Kvindelig kursist
Siden kurset har jeg mere end nogensinde fået energi på at ville gøre noget ved min efteruddannelse. Jeg tænker på det hele tiden og bruger flere timer hver dag på nettet og i mine tanker. Som udgangspunkt ville jeg gerne have klarhed omkring, hvad jeg skal stille op med resten af mit erhvervsliv, men det er først nu efter opstillingen, at jeg har fået energien til aktivt at begynde at søge efter den rigtige vej for mig. Endnu engang tak for en rigtig oplevelsesrig weekend !

Referencer – mindfulness kursus

Marianne
Jeg har fundet ro og genvundet glæden ved livet!! Jeg er blevet meget opmærksom på, at egne tanker – både de gode og de dårlige – i høj grad skaber ens virkelighed. Mine sanser er blevet skærpet – jeg ser, hører, føler og oplever meget mere nu. Jeg har haft utrolig stor glæde af lydfilerne. Hannes meget behagelige og rolige stemme virker i den grad afstressende og beroligende.

Gitte
Jeg synes, jeg har fået rigtig meget med fra en undervisning, som egentlig tidsmæssigt har været kort (8 x 2½ time), og jeg mener, at brugsværdien er stor for mig efter dette relative “korte forløb”. Stor “cadeau” til Hanne. Det er rigtig gode øvelser, vi har lært. Øvelser, som er enkle at praktisere i hverdagen. Det har været dejligt at lære at være mere “mindful”, at mærke og være i nuet med de følelser, der nu en gang er.

Anette Vindt, ingeniør
Mindfulness-kurset har for mig været et fast holdepunkt i en svær tid. Det har betydet, at jeg har kunnet holde fast i mig selv efter, at min mor var gået bort. Mindfulness-øvelserne har givet mig ro, og jeg har undgået stress og depression, som jeg tidligere har været ramt af.
Hanne er en glimrende formidler med meget nærvær og med en solid faglig viden. Noget af det bedste har været den vifte af muligheder, vi er blevet præsenteret for, så vi hver især har kunnet vælge, hvad der passede til os. Og så har det været rigtig fint, at der har været masser af praktisk træning. Jeg kan klart anbefale kurset til andre.

Lars Heide
I løbet af kurset har jeg fået gode værktøjer og er blevet langt bedre til at håndtere stress og lytte til mig selv. Det har været rigtig fint og givende at mødes hver mandag og lave øvelser sammen med de andre i gruppen, samt lave erfarings udveksling. Hanne er en dejlig, rolig, behagelig og empatisk formidler. Vi har fået rigtig mange gode råd og værktøjer med undervejs i forhold til det at udøve mindfulness. Hanne har indtalt nogle gode lydfiler, som jeg har benyttet næsten dagligt. Jeg kan helt klart anbefale forløbet.

Malene Møller Andersen
Jeg har fået nogle rigtig gode redskaber til at få indre ro og til at komme stress i forkøbet. Og så har formidlingen været virkelig god. Hanne har “serveret” stoffet på en spændende og behagelig måde.

Camilla, kommunikationsmedarbejder
Jeg har her 8 uger efter, at forløbet startede fået integreret mindfulness i min hverdag. Mindfulness øvelserne er praktiske og har været nemme at omsætte. Det vigtigste, jeg har fået ud af forløbet, er, at mine følelser ikke “stikker af med mig” mere, heller ikke mine stress-følelser. Jeg er desuden blevet langt bedre til at anerkende mine egne reaktioner og finde fred med dem. Jeg vil klart anbefale forløbet til andre.

Karen
Mindfulness forløbet har betydet, at jeg har fået bedre styr på tankerne og min indre uro. Jeg kan i dag hvile mere i mig selv. Jeg har nydt Hannes rolige stemme, når hun har guidet os gennem øvelserne. Jeg har allerede anbefalet kurset til andre.

Kvindelig kursist
Et rigtig godt forløb, hvor jeg har fået en større indre ro og lært at tænke mere “mindfuldt”. Jeg fik især meget ud af oplægget omkring stress og stresssymptomer. Hanne har til hver time været super professionel i sin formidling og med stort engagement i os deltagere. Jeg er rigtig glad for at have lært at meditere, samt lært om teorien bag.

Ulla
Jeg har især været glad for den mindfulde yoga. Og så har det været rigtig fint, at få større indsigt i emnet. Hanne har tid og ro til kursisterne, hvilket er godt og vigtigt.

Trine Peterson, arbejdsmiljøkoordinator OUH
Kære Hanne
Tak for, at du har inviteret mig ind i en ny og spændende verden (mindfulness og meditation).
Tak for, at du har delt din store viden med mig – du er meget faglig kompetent.
Tak for din personlighed og din evne til at skabe et trygt og fortroligt rum.
Tak for, at du har hjulpet mig til at tænke anderledes om andre og om mig selv.
Jeg har mødt noget i dig, som gør mig tryg, og som jeg tænker kan bruges, hvis jeg i mit privatliv får brug for støtte, hjælp, sparring eller rådgivning.

Jutta Sørensen
Mindfulness-kurset har været et rigtig godt supplement til det, jeg i forvejen beskæftiger mig med. Den har givet mig nogle gode redskaber til at blive nærværende, mere rolig og fokuseret, men det har også skærpet min opmærksomhed på alle de mere eller mindre ubevidste tanker og reaktionsmønstre, som hele tiden påvirker, hvordan jeg har det. Det er en øvelsesproces at få implementeret øvelserne i hverdagen, og det er der min udfordring ligger nu, men kurset har også vist mig, hvor meget jeg kan gøre uden, at jeg behøver sætte mig ned for at meditere, bare ved at stoppe op og f.eks. lave pusterumsøvelse eller gå med opmærksomhed, mens jeg alligevel er ude at gå. Lydfilerne, som vi har fået, er en god hjælp til at holde fokus, og kursusmanualen giver et godt indblik i emnet. Jeg er meget glad for at have været med.

Lotte Assoignon, marketings-koordinator
Mindfulness kurset har helt klart hjulpet mig til at få styr på mange tanker, der har “bombarderet” min hjerne på alle mulige tidspunkter. Jeg er blevet mere rolig indeni og oplever, at jeg langsomt er ved at lære at få sagt fra, når der er behov for det. Og de gange, hvor det indtil nu er lykkes at sige fra, er det foregået uden, at det har føltes svært eller “farligt”. Jeg har erfaret, hvordan jeg via mit åndedræt kan få mine tanker til at falde til ro. Generelt føler jeg mig her efter kun 7 uger mere rolig og afbalanceret. Kurset har været meget fint afstemt i forhold til teori og øvelser. Jeg kan klart anbefale kurset til andre og oplever det meget forebyggende i forbindelse med stress.

Iben Kruse Bertelsen, indkøber
Jeg har fået rigtig meget ud af at være med på Hannes mindfulness kursus og kan varmt anbefale det. Det vigtigste er, at jeg er blevet mere bevidst om mig selv og har lært mig selv bedre at kende. Jeg er i dag i stand til at slappe af i krop og sind ved at have fokus på vejrtrækningen. Jeg føler mig godt rustet og helt tryg ved snart at skulle fortsætte min mindfulness træning på egen hånd.

Lulu
Det vigtigste for mig i forbindelse med Hannes mindfulness kursus er, at jeg er blevet langt bedre til at slippe negative tanker om mig selv og være mere i nuet. Og i forhold til mine børn oplever jeg en stigende evne til at være nærværende med dem 100%. Det er fantastisk. Jeg har allerede anbefalet kurset til andre!

Patricia, studerende
Da jeg meldte mig til kurset var det bl.a. som led i at få en større forståelse for mig selv og sammenhængen mellem mine tanker og følelser. Det har kurset til fulde levet op til, og jeg har fået redskaber, så jeg kan fortsætte denne udvikling på egen hånd. Derudover har jeg fået en større grad af tilstedevær i min dagligdag. Jeg kan klart anbefale forløbet til andre!

Marianne
På Hannes kursus har jeg lært at bruge mindfulness som et redskab, der kan hjælpe mig til at slappe bedre af, være mere fokuseret og nærværende, samt være opmærksom på, hvordan kroppen har det. Det bedste ved kurset har været, at vi har været trygge ved Hanne og hinanden på holdet. Vi har kunnet følge med i vores eget tempo og med de forskellige forudsætninger, vi hver især havde. Formidlingen af teorien har været rigtig god, og jeg har brugt lydfilerne flittigt. Jeg kan kun anbefale forløbet til andre, der gerne vil lære mindfulness.

Anne-Kirsten 
Jeg havde inden kurset læst en del om mindfulness og forsøgt at praktisere det – uden held. Jeg blev klar over, at jeg havde brug for en guidning og introduktion til forståelsen for mindfulness.
Gennem kurset ved Center for Livskunst ved Hanne Pedersen har jeg fået en dybere forståelse samt en god instruktion til, hvad mindfulness er, og hvordan det kan praktiseres i hverdagen. Kurset har været godt beskrevet i det udleverede materiale. Lydfilerne er gode til at holde mig fast i de enkelte øvelser.
Jeg holder især meget af tilstedeværelses-øvelsen, pusterummet, gå-løbe meditation og ikke mindst mindful yoga. Jeg føler, at jeg er i stand til at stoppe mine tanker og ikke give dem unødig energi, men få dem vendt. Min udfordring bliver at få det ordentlig integreret i min hverdag, for når jeg praktiserer mindfulness, mærker jeg en forskel, som f.eks. ved  løbe-meditation.
Tak for gode og nærværende kursusdage.

Læge
Kurset om mindfulness på Center for Livskunst er en god introduktion og en saltvands indsprøjtning til at genoptage mindfulness metoden med både praktiske øvelser og undervisning. Der er referencer til international anderkendt litteratur om emnet og information om og øvelser i støtte discipliner til teknikken, som man selv kan udforske nærmere. Undervisningen foregår i en uformel og hyggelig atmosfære med god mulighed for at stille spørgsmål og bærer præg af Hannes store erfaring med området og med arbejdet med mennesker.

Karin Schultz
Jeg har været super glad for at deltage i Hannes meditionskursus – et forløb med introduktion til flere spændende arbejdsredskaber og teknikker, som jeg har taget til mig, og som allerede har styrket min jordforbindelse mærkbart. Og så har Hanne en så fantastisk mild og rolig udstråling, at man næsten ikke kan andet end at være mindful i hendes selskab Jeg glæder mig allerede til opfølgningen og til at blive yderligere inspireret.

Kim Priskorn
Meditation havde jeg jo prøvet før, så det var ikke spor fremmed for mig. Men var lidt mere spændt på yogaen, som jeg blev forbavset positivt overvældet over, og blev derfor hurtigt dus med det. Da kurset var en kombination af meditation og yoga, følte jeg hurtigt en fredsfuld fornemmelse af tilfredshed brede sig i min krop. Hvilket medførte, at jeg var en helt andet menneske med ny energi, der tog hjem om aftenen. Jeg er i dag blevet så betaget af at meditere og lave yoga øvelser, at det er blevet en del af mit daglige skema. Det er forretten til min morgenmad.

Så til dem der ikke har prøvet det før. Gør jer selv den tjeneste at prøve det. Det er man hverken for ung eller gammel til.
Tusind tak for nogle dejlige timer.

Hilsen Kim

Signe
Kurset gav et rigtigt godt indblik i forskellige meditations-, åndedræts- og kropsøvelser, og det gav et rigtigt godt overblik og introduktion til det hele. Der var en rigtig god stemning på holdet, og jeg glædede mig altid meget til at komme, slappe af og gøre noget godt for mig selv. Det gav mig mod på at få startet op med meditation og især yogaøvelserne, finde ud af, hvad der passer til mig, og samtidig få støtte fra holdet.

Jeg håber, jeg kan komme til de opfølgende meditationsaftener

VH Signe

Dorthe Højgaard
I mit kursus forløb synes jeg, jeg har fået en del ud af det. Som jeg har sagt tidligere, ville jeg ønske jeg kunne finde mere tid i min hverdag til at dyrke yoga og meditation. Men jeg har en positiv oplevelse fra dine kurser, synes jeg har fået mere overskud i min travle hverdag og har fra arbejdskollegaer fået at vide, at de synes, jeg er mere glad. Ved ikke, om det har noget at gøre med, jeg har lavet dine øvelser. Men det tror jeg selv på ihvertfald. Så hvis jeg fremafrettet kan få det passet ind i min travle hverdag, kan det kun blive endnu bedre. Kan mærke hvis jeg har haft rigtig travlt, og jeg så går ind og laver yoga og mediterer, finder jeg heldigvis en dejlig ro, så jeg falder ned igen. Det var også oplevelsen, når jeg kom ind til dig, kunne sagtens mærke forskel på fra jeg kom, til jeg gik.

Dorthes nøgleord i forhold til udbytte:
Overskud i min hverdag
Glæde ved hverdagen og ved at gå på arbejde
Mere positivitet
Ro

 

Få yderligere oplysninger om kontakt til og priser hos Center for Livskunst