Giv dit parforhold et kærligt skub
Få redskaber til god kommunikation i parforholdet og bliv kærester på ny. Bryd evt. usunde samspil. PREP parkurser er for alle par – både yngre og ældre – der ønsker at arbejde med og styrke deres parforhold. Det kræver en indsats at holde kærligheden og parforholdet ved lige. Lær hvordan!
Hvordan foregår en PREP workshop?
En PREP workshop består af et 16 timers program fordelt over en weekend. Der lægges vægt på en afslappet og humoristisk stemning, og der veksles mellem undervisning i plenum og øvelser med egen partner. På workshoppen arbejder man kun med egen partner, og man kommer ikke til at indvie andre i ens parforhold.
Undervisningen suppleres med udvalgte film- og videoklip, samt andre indslag, der illustrerer genkendelige kommunikationsmønstre i et parforhold. På kurset udleveres også en praktisk arbejdsbog, som man kan arbejde videre med efter kurset.
I løbet af kurset vil bl.a. følgende temaer blive gennemgået: Forventninger og roller, kommunikation, faresignaler (= 4 negative kommunikationsmønstre), problemløsning, tilgivelse, seksualitet og sensualitet, venskab, hygge og humor, samt engagement og forpligtelse.
Hvorfor tage på PREP-workshop?
- For at give jeres parforhold et kærligt skub
- I vil få brugbare og konkrete redskaber til tryg kommunikation og problemløsning i jeres parforhold
- I vil lære, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer et godt samliv
- I vil få en dybere forståelse for hinanden – og opdage hinanden på ny
- I vil opdage, at jeres forskelligheder kan åbne op for nye muligheder, i stedet for at være anledning til konflikt
- I vil få ideer til, hvordan glæden, kærligheden og venskabet kan blive en endnu større del af jeres parforhold
Fokus på parforholdet
De fleste par ønsker sig et kærligt og nært parforhold, hvor der også er plads til venskab, seksualitet og humor. Når et par bliver til en familie, vil de fleste par lægge stor vægt på at skabe trygge og kærlige rammer for deres børn. De ønsker, at deres børn skal opleve, at mor og far holder af hinanden, og at de kan kommunikere og arbejde ordentlig sammen.
I en travl hverdag går der nemt praktik i den. Der er generelt mange forskellige behov, der skal koordineres og imødekommes. Det kræver en åben og respektfuld kommunikation parterne imellem, for at det kan lykkes. Derudover skal et parforhold også plejes og næres. Og hvordan plejer man så sit parforhold i en hverdag fyldt med praktik? Hvordan undgår man at vokse fra hinanden? Mange par har et ønske om at skabe gode betingelser for parforholdet, men ved ikke hvordan.
Det kræver en indsats at holde kærligheden og parforholdet ved lige. Lær hvordan!
Hvad er PREP?
PREP er en workshop for par, der ønsker at arbejde med deres parforhold. PREP står for Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold, dvs. at kursusprogrammet i en PREP-workshop indeholder enkle og anvendelige redskaber til
1) at forebygge negative og uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre
2) at fremme det, der giver næring og inspiration til et kærligt og nært parforhold
Min tilgang til parterapi er inspireret af PREP.
PREP er baseret på forskning
PREP (Prevention and Relationship Enhancement Program) er udviklet ud fra omfattende forskning ved Denver universitet i USA. PREP er baseret på 30 års forskning i, hvad der skaber gode relationer mellem mennesker og i parforhold. PREP hjælper par til at skabe et sundere kæresteforhold, samt bidrager til at børn og forældre trives bedre sammen i familien.
Adskillige undersøgelser har dokumenteret den positive effekt ved PREP-kurserne. Studier har blandt andet vist, at par, der har lært at benytte redskaber fra PREP, har større chance for at forblive i parforholdet end par, som ikke kender til principperne bag PREP. Desuden viser undersøgelser, at par, der kender til PREP oplever større tilfredshed i deres forhold og færre problemer.
I Norge er PREP parkurserne så populære, at staten tilbyder gratis parkurser til alle førstegangsforældre.
Praktiske informationer
Kursussted:
Filosofgangen 24 st.
5000 Odense C
Datoer:
Der er for tiden ikke planlagt nye kurser, men hvis I som par har lyst til at lære de effektive PREP-redskaber, har jeg mulighed for at tilrettelægge et individuelt forløb. Ring på tlf. 41 61 70 79 og hør nærmere.
Tidspunkt:
Fredag kl. 18.30 – 21.30
Lørdag kl. 10 – 18
Søndag kl. 10 – 16
Undervisere:
Hanne Pedersen, psykoterapeut, coach og parterapeut
Thobias Laustsen, konsulent indenfor ledelse- og organisationsudvikling
Begge undervisere er certificerede PREP-undervisere.
Tilmelding:
Center for Livskunst, tlf. 41 61 70 79 eller hanne@centerforlivskunst.dk
Pris pr. par: 3.000 kr., inkl. materialer , samt kaffe/the.
Jeg tilbyder parterapi på Fyn og parterapi i Odense.
Er PREP noget for mig?
Har I problemer i parforholdet og synes, at I har prøvet at arbejde med tingene selv, uden at der kommer fremdrift, kan det være, at PREP er lige dét, I mangler. PREP har til formål at hjælpe jer med at lytte, forstå og generelt kommunikere med hinanden på et meget dybere plan, end I måske gør på nuværende tidspunkt.