Traumer er en naturlig del af livet

Traumer er en naturlig del af livet. Alle vil opleve voldsomme hændelser, som kommer ”ud af det blå” og virker rystende. Nogle traumer sætter sig dybere i os end andre og kan påvirke vores liv negativt i mange år efter.

Hvis et traume sætter dybere spor, kan det give symptomer som angst, depression, indre uro, en følelse af konstant ”at være på vagt”, smerter i kroppen mm. Symptomer, som man ikke umiddelbart forbinder med traumet. Traumer kan også påvirke vores relationer til andre mennesker, samt evnen til at overskue helt almindelige udfordringer i hverdagen.

20% af alle psykiske problemer har rod i traumer fra fortiden

Det forholder sig sådan, at ca. 20 % af alle psykiske problemer har rod i traumer og chok fra fortiden. Men hvad er forskellen på ”almindelig terapi” og chok- og traumeterapi? Lad mig prøve at forklare dig forskellen.

Hvis du er påvirket af et traume, er ”normal” samtaleterapi sjældent nok. Kroppen og sanserne skal inddrages i terapien mod chok eller traumer. Chok og overvældende begivenheder rammer nemlig en meget primitiv del af vores nervesystem. På et dybt og instinktivt plan har vi følt os truet på livet, også selv om vi ikke decideret har været i livsfare. For at kunne “tale” med denne instinktive og primitive del af vores nervesystem er vi nødt til at have kroppen med.

Hvis vi ikke bearbejder chokerende begivenheder, vil kroppen og nervesystemet tro og opføre sig som om, at der stadig er ”fare på færde” – også selvom vi på det bevidste og rationelle plan uden mærket godt ved, at det ubehagelige eller truslen er ovre. Hvis et chok har sat sig i kroppen, ved man i dag, at det kan have alvorlige konsekvenser for psyken, kroppen, vores ressourcer og vores livskvalitet.

Som traumeterapeut har jeg mange års erfaring med bearbejdning af chok og traumer, og hvis du oplever ubehag og udfordringer efter et traume, vil jeg rigtig gerne hjælpe dig.

Hvad er traumeterapi?

Traumeterapi er en form for terapi, der fokuserer på at behandle mennesker, der har oplevet traumatiske begivenheder eller chok. Som traumeterapeut hjælper jeg klienten med at forstå, bearbejde og integrere deres traumer på en sund måde. Dette kan ske gennem en kobling af samtaleterapi, kropsorienteret terapi og øvelser til stressreduktion. Målet med traumeterapi er at hjælpe klienten med at genvinde mental og følelsesmæssig stabilitet efter traumatiske oplevelser.

Dit udbytte af traumebehandling

Udbyttet af chok- og traumeterapi er stort. Efter behandlingen oplever mange en fornyet glæde ved livet. De fysiske og psykiske symptomer, som er knyttet til traumet, vil ophøre eller formindskes. Når du får bearbejdet gamle og uforløste chok og traumer, vil du opleve:

  • at kroppen og nervesystemet falder til ro
  • at indre uro, angst, hjertebanken mm. aftager
  • at din generelle modstandskraft overfor stress øges
  • at du bliver bedre til at tackle hverdagens små og store belastninger
  • en fornyet kontakt til dig selv
  • en øget lyst til og glæde ved livet
  • at du bedre kan være til stede i dig selv og i nuet

Udtalelse fra klient – efter chok- og traumeterapi

Maria, 28 år

”Jeg vil gerne sige tusinde tak for din hjælp og støtte. Jeg føler, at jeg er kommet meget langt på kort tid, og jeg føler mig klar til det næste skridt, nemlig min store rejse :).

Jeg er så glad for, at jeg fik dig anbefalet, for din hjælp er og har været guld værd. Jeg tænker at booke en tid hos dig, når jeg er hjemme igen. Og endnu engang mange tak!”

5 / 5 ★ ★ ★ ★ ★

Hvilke begivenheder kan kræve chok- og traumeterapi?

Du kan have brug for chok og traume terapi, hvis du – efter traumatiske og overvældende begivenheder – oplever vedvarende symptomer , som forstyrrer din hverdag og dit velbefindende. Man kan skelne mellem akutte enkeltstående traumer og udviklingstraumer.

Hvad er akutte enkeltstående traumer?

Akutte, enkeltstående traumer opstår pludseligt og uden forvarsel. Begivenhederne i forbindelse med traumet kan være voldsomme, skræmmende og intense, og de kan føre til øjeblikkelige fysiske og psykiske gener.

Eksempler på akutte traumer er:

  • En ulykke, f.eks. et biluheld
  • Overfald eller vold
  • Et pludseligt dødsfald
  • Utroskab
  • En uventet fyring, en uventet verbal overhaling, mobning mm.

Ved akutte traumer er det hensigtsmæssigt med hurtig intervention og akut behandling som en hjælp til at håndtere chokket og for at undgå, at de fysiske og psykiske reaktioner udvikler sig. Men fortvivl ikke. Selvom det er flere år siden eller måske mange år siden, at du har være udsat for et ”akut traume” kan traumet sagtens behandles og dine symptomer lindres og forløses.

Hvad er udviklingstraumer?

Udviklingstraumer er traumer, der opstår i forbindelse med en opvækst, der har været utryg. Det kan være en opvækst, hvor der har manglet omsorg og opmærksomhed eller en opvækst med traumatiserende psykiske og/eller fysiske overgreb. Denne type traume udvikles over en længere periode til forskel fra det akutte traume. Påvirkningerne fra udviklingstraumet vil lagres i kroppen og præge dannelsen af ens personlighed.

Eksempler på begivenheder, der kan sætte sig som udviklingstraumer:

  • Psykisk vold, f.eks. en meget kritisk forælder
  • Overfald eller vold i barndommen
  • Incest eller seksuelle overgreb
  • At vokse op med en alkoholiseret forældre
  • At vokse op med en psykisk syg forælder
  • Tidlig død af en af forældrene

Behandlingen af udviklingstraumer er mere kompleks og kræver ofte længerevarende terapeutisk støtte for at arbejde med de underliggende følelser og mønstre.

Det er meget individuelt, hvad man oplever som en truende og chokerende begivenhed, og hvad der sætter sig som et traume i ens system. Det er ikke altid, man på det bevidste plan kan huske tidligere traumatiske begivenheder – men de kan sætte sig i ens system alligevel.

Symptomer på uforløste chok og traumer

Symptomer på traumer eller chok kan være både fysiske og psykiske. Deres intensitet kan variere.

Det er meget forskelligt hvilke symptomer, der viser sig hos den enkelte. Men hvis du er påvirket af et traume, vil du sikkert kunne nikke genkendende til nogle af nedenstående symptomer, som er typiske og almindelige symptomer på traumer.

FYSISKE SYMPTOMER PÅ TRAUMER

Eksempler på fysiske symptomer på traumer

  • Søvnbesvær
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Svagt immun system
  • Diffuse symptomer og smerter
  • Muskelspændinger eller ledsmerter
  • Forværring af kronisk sygdom
  • Hjertebanken
  • Anspændthed
  • Åndedrætsbesvær
  • Udmattelse eller træthed

PSYKISKE SYMPTOMER PÅ TRAUMER

Eksempler på psykiske symptomer på traumer:

  • Følelse af at ”være ved siden af sig selv”
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Meget skiftende humør
  • Angst
  • Rædsel
  • Indre uro
  • Kaos
  • Raseri
  • Panik
  • Følelse af at ”være på vagt”
  • Symptomer på kronisk stress
  • Manglende evne til at orientere sig i hverdagen
  • Negative tanker, der kører i ring
  • Opgivelse
  • Depression
  • Skam
  • Isolation
  • Handlingslammelse
  • Meningsløshed
  • Flashbacks eller mareridt

Ofte vil de ovenfor nævnte symptomer resultere i skyldfølelser og dårligt selvværd, fordi følelserne og de indre tilstande kan opleves som ”ude af proportion” med virkeligheden, og fordi man ikke kan få symptomerne til at gå væk.

Professionel hjælp og behandling kan være afgørende for at håndtere og bearbejde chok og traumatiske oplevelser.

Sådan foregår behandling af chok og traumer hos en terapeut

I chok- og traumeterapi indgår både samtale og kropsarbejde. Metoden, jeg benytter, er blid og nænsom.

Hvis du har været udsat for en traumatisk hændelse, kender du sikkert til en oplevelse af kontroltab. I arbejdet med at forløse chok og traumer er det vigtigt at få genetableret følelsen af kontrol og sikkerhed.

For at genvinde følelsen af indre tryghed og sikkerhed, arbejdes på forskellig vis med sansning af kroppen, tilstedevær i kroppen, grounding, åndedrætsøvelser, samt evnen til at gå ud og ind af intense tilstande.

Ved at arbejde med kroppen på denne måde opbygges indre ressourcer i form af styrke, kontrol, sikkerhed, tryghed, støtte mm.

Overordnet vil der arbejdes med at få skabt ro i kroppen, dvs. få kroppen til at slappe af efter lang tids opspænding.

Som terapeut vil jeg hjælpe dig med at rumme og håndtere de svære oplevelser og følelser, der er knyttet til de chokerende oplevelser – MEN med kontakt til dine ressourcer og med kontakt til kroppen. Den sidste del er meget vigtig. På den måde undgås, at terapien opleves som overvældende. Din krop skal have en oplevelse af, at vi har al den tid, der skal til, for at den kan fordøje og forløse det, der skete.

I forbindelse med chok og traume terapi benytter jeg mig en del af psykoeducation. Det betyder, at jeg vil give dig noget viden om, hvordan traumer påvirker os mennesker og hvad, der sker i kroppen, hjernen, psyken og nervesystemet i forbindelse med chok og traumer.

Det er nemlig super vigtigt, at du forstår, hvordan din krop og din psyke har reageret i forbindelse med traumet. Denne forståelse kan især lette på den skyld og skam, der kan være forbundet med ikke at fungere som tidligere og det ikke at kunne ”styre” sine reaktioner.

De traumatiske hændelser samles og integreres roligt i din psyke. Du vil stille og roligt begynde at kunne acceptere det, der er sket. Det er ikke det samme som, at du synes om det, der er sket, men mere at du begynder at acceptere, at det var det, der skete. Det giver ro, og bliver et nyt fundament for dig til at gå videre i livet ud fra.

Mine metoder til behandling af chok- og traumer

Som traumeterapeut anvender jeg forskellige metoder til behandling. Jeg har god erfaring med at anvende følgende terapiformer til behandling af chok og traumer:

  • Terapeutiske samtaler
  • Kropsarbejde
  • Følelsesregulering
  • Meditation og mindfulness

 

Under menupunktet psykoterapi – metoder og behandling kan du læse mere om kropsterapi, følelseshåndtering og mindfulness, hvilket er nogle af de metoder, jeg benytter i forbindelse med behandling af chok og traumer.

Kan man komme sig over et traume uden terapi?

Det er muligt at komme sig over et traume uden terapi eller anden form for behandling. Heldigvis har kroppen gode, naturlige selvhelbredende evner, så mange chok og traumer vil heles naturligt ved hjælp af støtte og god kontakt fra nære venner og familie. Men ikke alle voldsomme hændelser heles på denne måde, og her er det godt at være opmærksom på eventuelle symptomer for at undgå at blive fastlåst i kroniske tilstande og tro, at det er ”normalt”.

Hvis du er i tvivl om, om du har symptomer, der kan skyldes eftervirkninger af chok eller traumer, så tag kontakt til en psykoterapeut eller psykolog, der er efteruddannet indenfor chok og traume terapi og bliv “tjekket”. At få bearbejdet chok og traumer vil øge din livskvalitet.

Du kan få yderligere information om symptomer på stress, samt angst og depression her.

Ofte stillede spørgsmål:

HVAD ER TRAUMETERAPI?

Traumeterapi er en form for terapi, der fokuserer på at behandle mennesker, der har oplevet traumatiske begivenheder eller chok.

En traumatisk begivenhed kan være alt fra en alvorlig ulykke til langvarig fysisk og psykisk mishandling.

I traumeterapi fokuseres på at forstå, bearbejde og integrere traumer på en sund måde hos den ramte. Målet er at genoprette en persons mentale og følelsesmæssige stabilitet efter traumer.

Gennem terapeutisk intervention kan klienten lære at håndtere traumatiske minder og reaktioner, opbygge nye copingstrategier og genopbygge tillid til sig selv og andre.

HVAD SKER I FØRSTE SESSION?

I den indledende session skal vi bruge lidt tid på at lære hinanden at kende og få en fornemmelse af hinanden. Det er vigtigt, at vi får skabt et trygt og tillidsfuldt rum, og at du føler dig tilpas sammen med mig.

Jeg kommer i den sammenhæng bl.a. til at spørge lidt ind til dit liv generelt, dit arbejde, dine relationer, familie mm.

Vi kommer også til at bevæge os ind omkring selve traumet og hvad der er sket, men i et tempo, som passer til dig.

I første session vil jeg typisk også fortælle lidt om, hvordan jeg arbejder, hvad chok og traume terapi er, og hvad du kan forvente undervejs i forløbet.

HVORDAN FOREGÅR TRAUMETERAPI?

Behandlingen i traumeterapi vil som oftest starte med, at vi i fællesskab går på opdagelse i, hvilke konsekvenser traumet har haft for dig, og vi vil undersøge, hvordan traumet påvirker dig i din hverdag her og nu. Hvilke fysiske og psykiske symptomer oplever du, og hvad er anderledes i forhold til tiden før, at den traumatiske hændelse indfandt sig.

I forbindelse med chok og traume terapi benytter jeg mig en del af psykoeducation. Det betyder, at jeg kommer til at give dig noget information omkring, hvordan traumer påvirker os mennesker og hvad, der sker i kroppen, hjernen, psyken og nervesystemet i forbindelse med chok og traumer. Denne viden og forståelse kan give en kæmpe lettelse i forhold til at forstå, at mange af de reaktioner, du oplever, er helt normale, set i lyset af, hvad du har oplevet.

Tidligt i forløbet vil jeg også give dig redskaber til at håndtere intense følelser, samt redskaber til at få kroppen til at falde til ro, som du kan benytte dig af derhjemme, indtil traumet er bearbejdet og forløst yderligere. Nogle af redskaberne vil læne sig op af mindfulness-øvelser.

Undervejs i arbejdet med at forløse traumer, inddrages kroppen på forskellig vis. Vi kommer til at arbejde med at sanse kroppen, mærke ressourcer i kroppen, være til stede i kroppen, mærke grounding, samt at gå ud og ind af intense tilstande. Jeg vil hjælpe dig med at håndtere og regulere dine følelser, så traumeenergien stille og roligt forløses fra din krop. Generelt er det en meget blid og ressourceorienteret måde at arbejde på, og mange af metoderne vil efterfølgende styrke dig til at blive mere livsduelig, når livet udfordrer.

HVAD KOSTER TRAUMETERAPI?

Prisen for traumeterapi er 1000 kr. pr. session.

En session har en varighed på 1 time.

Hvis du ønsker en session på 1,5 time, er prisen 1350 kr.

HVILKE TRAUMER SÆTTER SIG I KROP OG PSYKE?

Forskellige traumer kan sætte sig i kroppen og påvirke psyken på forskellige måder. Man skelner mellem akutte enkeltstående traumer og udviklingstraumer, og fælles for dem er, at de begge kan have både fysiske og psykiske konsekvenser.

Eksempler på traumer, der kan sætte sig i krop og psyke er:

  • Ulykker
  • Pludselig død
  • Overfald eller vold
  • Psykisk vold i barndommen
  • Seksuelt misbrug
  • Følelsesmæssig forsømmelse
  • Tab af forældre

HVORDAN FØLES DET AT VÆRE TRAUMATISERET?

At være traumatiseret kan føles forskelligt fra person til person, men det indebærer ofte en række fysiske og psykiske symptomer. De kan f.eks. omfatte:

  • Søvnbesvær og mareridt
  • Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
  • Øget irritabilitet eller aggressivitet
  • Angst og panikanfald
  • Følelse af skyld eller skam
  • Depression og nedtrykthed
  • Følelse af tomhed eller meningsløshed
  • Hyper årvågenhed og tendens til at være “på vagt”
  • Uvirkelighedsfornemmelse eller dissociation
  • Muskelspændinger

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine symptomer skyldes chok og/eller traumer, er det en god ide at kontakte en terapeut for at blive ”tjekket”.

HVOR LÆNGE VARER ET FORLØB I TRAUME TERAPI?

Det er meget forskelligt, hvor længe et behandlingsforløb i chok og/eller traume terapi varer. Ved akutte enkeltstående traumer vil et forløb typisk strække sig over 5 sessioner. Ved udviklingstraumer vil der som oftest være behov for et længere forløb.

I starten af et forløb vil sessionerne ligge med 1-2 ugers mellemrum. Senere i forløbet kan der gå flere uger imellem, således at krop og psyke har tid til at integrere nye indsigter og tilstande i kroppen.

Få behandling af chok og traumer i Odense

Min erfaring inden for chok- og traumeterapi er bred. Med 18 års erfaring som terapeut har jeg faciliteret mere end 9000 samtaler, og jeg har hjulpet mange mennesker med chok og traumer af forskellig karakter.

Jeg arbejder som psykoterapeut i Odense og på hele Fyn, samt tilbyder online terapi. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine symptomer skyldes traumer, er du altid velkommen til at sende mig en mail på hanne@centerforlivskunst.dk. Så kan vi sammen finde ud af, om jeg kan hjælpe dig.

Tera